Ordliste
Dette er ordlisten for makroøkonomi. Her finder du definitioner og eksempler på alle de vigtige begreber, der bruges i kapitlerne.
Klik på et begreb i teksten for at se en kort definition, eller brug denne ordliste til at slå op på begreber. Brug bogstav-navigationen nedenfor for hurtigt at finde det rigtige afsnit.
Ordliste
A
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Arbejdsstyrke | Alle personer i den arbejdsdygtige alder, der enten er i arbejde eller aktivt søger arbejde. | Hvis der er 3 mio. mennesker i arbejde og 150.000 arbejdsløse, er arbejdsstyrken 3,15 mio. | Kapitel 3 |
| ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) Engelsk: APR (Annual Percentage Rate) |
Viser de samlede omkostninger ved et lån inklusiv renter, gebyrer og andre omkostninger. | Et billån til 5% netto rente + 500 kr. i månedligt gebyr kan have en ÅOP på 7%. | Kapitel 5 |
B
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Betalingsbalance | En opgørelse over et lands økonomiske transaktioner med udlandet. Består af handelsbalance, servicebalance, indkomstbalance og overførselsbalance. | Hvis Danmark eksporterer mere end vi importerer, har vi overskud på betalingsbalancen. | Kapitel 3 |
| BNP (Bruttonationalprodukt) Engelsk: GDP (Gross Domestic Product) |
Værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester i løbet af et år. Det mest anvendte mål for økonomiens størrelse. | Hvis Danmarks BNP stiger med 2%, er den samlede produktion vokset med 2% i forhold til året før. | Kapitel 1, Kapitel 2 |
| BNP pr. indbygger Engelsk: GDP per capita |
Landets samlede BNP divideret med antallet af indbyggere. Et mål for gennemsnitlig levestandard. | Hvis Danmarks BNP er 2.850 mia. kr. og der er 5,9 mio. indbyggere, er BNP pr. indbygger ca. 483.000 kr. | Kapitel 1 |
| Boom (Højkonjunktur) | En periode hvor økonomien opererer tæt på eller over sit produktionspotentiale med høj vækst og lav ledighed. | I 2006-2007 havde Danmark højkonjunktur med 3-4% vækst og ledighed under 4%. | Kapitel 3 |
| BVT (Bruttoværditilvækst) Engelsk: GVA (Gross Value Added) |
Værdien der tilføjes ved produktion, målt i basispriser. BVT = Produktionsværdi - Forbrug i produktionen. | Hvis en bager sælger brød for 100 kr., men har brugt mel og strøm for 40 kr., er BVT = 60 kr. | Kapitel 2 |
C
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| C (Samlet forbrug) | Samlet forbrugsudgift i økonomien. C = Cp + Cg (privat forbrug + offentligt forbrug). | Hvis C = 1.900 mia. kr., bruger husholdninger og det offentlige sammenlagt 1.900 mia. kr. på varer og tjenester. | Kapitel 2, Kapitel 6 |
| Centralbank | Banken der styrer landets pengepolitik og udsteder valutaen. I Danmark er det Danmarks Nationalbank. | Danmarks Nationalbank bestemmer renten og trykker sedler og mønter. | Kapitel 4 |
| Cg (Offentligt forbrug) | Statens og kommunernes samlede køb af varer og tjenester til at producere offentlige ydelser. | Lønninger til lærere og læger, indkøb til hospitaler, vedligeholdelse af veje. | Kapitel 2 |
| Cp (Privat forbrug) | Husholdningernes samlede køb af varer og tjenester til eget forbrug. | Når du køber mad, tøj, betaler husleje eller går i biografen, er det privat forbrug (Cp). | Kapitel 2 |
D
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Debitorrisiko | Risikoen for at låntager ikke kan betale lånet tilbage. Jo højere debitorrisiko, jo højere rente. | Et lån til en person med dårlig kreditvurdering har høj debitorrisiko og derfor højere rente. | Kapitel 5 |
| Deflation | Når det generelle prisniveau falder over tid. Deflation kan være farlig, fordi folk udskyder køb i håb om lavere priser. | Hvis priserne falder med 2% per år, venter folk med at købe, hvilket kan føre til recession. | Kapitel 7 |
| DESTR Denmark Short-Term Rate |
Danmarks dag-til-dag referencerente i danske kroner. DESTR beregnes af Nationalbanken ud fra faktiske transaktioner på pengemarkedet og er efterfølger til CIBOR. Den bruges som den korte markedsrente, som banklån og andre rentekontrakter ofte er knyttet til. Den påvirkes kraftigt af diskontoen. | Når Nationalbanken sænker diskontoen, falder DESTR typisk også, og udlånsrenten for virksomheder og forbrugere følger med ned. | Kapitel 4 |
| Diskonto | Den officielle rente, som Danmarks Nationalbank fastsætter. Diskontoen bruges til at styre pengemængden og inflationen og er det vigtigste middel i pengepolitikken. Den korte markedsrente (fx DESTR) og bankernes udlånsrenter påvirkes kraftigt af diskontoen. | Når Nationalbanken hæver diskontoen for at bremse inflationen, stiger udlånsrenten typisk også, så det bliver dyrere at låne. | Kapitel 4 |
| Diskonteringsfaktor | Faktoren man dividerer fremtidige penge med for at få nutidsværdien. Diskonteringsfaktor = 1/(1+rente). | Hvis renten er 5%, er diskonteringsfaktoren 1/1,05 = 0,952. 100 kr. om et år er værd 95,2 kr. i dag. | Kapitel 5 |
E
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Efterslæbende indikatorer | Økonomiske indikatorer der reagerer efter konjunkturændringer, fx ledighed og virksomheders investeringer. | Ledigheden falder typisk først 6-12 måneder efter at et opsving er begyndt. | Kapitel 3 |
| Efterspørgselsinflation | Inflation der opstår når den samlede efterspørgsel overstiger det samlede udbud. | Hvis alle vil købe biler, men der ikke er nok, stiger bilpriserne. | Kapitel 7 |
| Eksport (X) | Salg af danske varer og tjenester til udlandet. Lægges til BNP fordi de er produceret i Danmark. | Når Novo Nordisk sælger medicin til USA, eller Mærsk fragter varer internationalt, er det eksport. | Kapitel 2 |
| Ekspansiv politik | Politik der sigter mod at øge den samlede efterspørgsel for at bekæmpe recession og nedbringe arbejdsløshed. | Staten bygger nye broer (højere G) eller sænker skatten for at øge forbruget. Centralbanken sænker renten. | Kapitel 6 |
| Ekspansiv finanspolitik | Finanspolitik hvor staten øger udgifter eller sænker skatter for at stimulere økonomien. | Under corona-krisen øgede regeringen udgifterne med hjælpepakker for at holde økonomien i gang. | Kapitel 8 |
| Ekspansiv pengepolitik | Pengepolitik hvor centralbanken sænker renten for at stimulere økonomien. | ECB sænkede renten fra 1,5% til 0% i perioden 2011-2016 for at stimulere den europæiske økonomi. | Kapitel 8 |
| Eksportpræstation | Et lands resultat på eksportmarkedet: andel af BNP fra eksport, markedsandele og handelsbalance. Måler hvor godt et land klarer sig internationalt. | Danmark har høj eksportpræstation med stor eksport af medicin, fødevarer og services. Eksport udgør omkring halvdelen af BNP. | Kapitel 8 |
F
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Fastprisberegninger | Metode til at beregne BNP i faste priser for at fjerne effekten af inflation og måle den reale vækst. | Hvis BNP stiger fra 2.000 til 2.200 mia. kr., men inflationen er 10%, er den reale vækst kun 0%. | Kapitel 2 |
| Finansiel balance | En oversigt over indtægter og udgifter, der viser om en enhed har finansielt overskud eller underskud. | En virksomhed tjener 1 mio. kr. og bruger 1,2 mio. kr. = Finansielt underskud på 200.000 kr. | Kapitel 4 |
| Finansiel stabilitet | At det finansielle system fungerer stabilt og kan modstå chok uden at kollapse. | Under finanskrisen 2008 mistede mange banker penge og kunne ikke betale deres forpligtelser. | Kapitel 5 |
| Finanspolitik (FP) | Statens regulering af økonomien via offentlige udgifter (G) og skatter (T). | Regeringen vedtager en finanslov, der afsætter 5 mia. kr. ekstra til sundhedsvæsenet (ekspansiv FP). | Kapitel 6, Kapitel 8 |
| Forbrugerprisindeks (CPI) Engelsk: Consumer Price Index |
Et indeks der måler udviklingen i priserne på en kurv af varer og tjenester, som en typisk familie køber. | Hvis forbrugerprisindekset stiger med 2%, er inflationen 2%. | Kapitel 7 |
| Forbrugerkonfidens | Et mål for hvor optimistiske forbrugerne er omkring økonomiens fremtid. Høj konfidens fører typisk til mere forbrug. | Hvis forbrugerne er optimistiske, vil de sandsynligvis bruge flere penge på store køb som biler og møbler. | Kapitel 3 |
| Førindikatorer | Økonomiske indikatorer der ændrer sig før økonomien ændrer retning. Bruges til at forudsige fremtidige konjunkturer. | Hvis aktiekurserne stiger kraftigt, tyder det på, at investorer forventer fremtidig vækst. | Kapitel 3 |
| Forsyningsbalance | En balance der viser, hvor varerne kommer fra og hvordan de bruges. BNP + IM = C + I + X. | Tilgang skal altid være lig anvendelse. Hvis BNP = 2.850 og IM = 1.300, skal C + I + X også være 4.150 mia. kr. | Kapitel 2 |
| Formuekanalen | Transmissionskanal hvor renteændringer påvirker aktivpriser (boliger, aktier), hvilket ændrer formuer og dermed forbrug. | Lavere renter får boligpriserne til at stige, boligejere føler sig rigere og forbruger mere. | Kapitel 8 |
| Forventningskanalen | Transmissionskanal hvor renteændringer påvirker økonomiske forventninger og dermed adfærd. | En rentesænkning signalerer at centralbanken støtter økonomien, hvilket gør virksomheder mere optimistiske. | Kapitel 8 |
| Friktionsledighed | Kortvarig, naturlig ledighed der opstår når folk skifter job. Er normalt og sundt for arbejdsmarkedet. | En person opsiger sit job for at finde et bedre og er ledig i 2-4 uger under jobsøgningen. | Kapitel 7 |
G
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| G (Offentlige udgifter) | Statens samlede udgifter til velfærd, infrastruktur og lønninger til offentligt ansatte. | Når staten bygger nye broer eller betaler lønninger til lærere, er det offentlige udgifter (G). | Kapitel 6 |
| Globalisering | Øget integration mellem lande gennem handel, investeringer og flytning af kapital. | EU har gjort det nemmere at handle mellem landene. Danske virksomheder kan sælge produkter i Tyskland og Sverige. | Kapitel 8 |
H
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Handelsbalance | Eksport minus import af varer. En del af betalingsbalancen. | Danmark eksporterer medicin for 100 mia. kr. og importerer olie for 50 mia. kr. → Handelsbalance = +50 mia. kr. | Kapitel 3 |
| HDI (Human Development Index) | Et samlet mål for udvikling der kombinerer levetid, uddannelse og levestandard. HDI går fra 0 til 1. | Danmark har HDI på 0,95 (meget højt) mens Niger har HDI på 0,39 (lavt). | Kapitel 2 |
| Højkonjunktur | En periode med høj økonomisk aktivitet, lav ledighed og ofte stigende priser. Økonomien producerer tæt på sit potentiale. | I 2006-2007 havde Danmark højkonjunktur med stærk vækst, lav ledighed og stigende boligpriser. | Kapitel 3 |
I
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| I (Investeringer) | Køb af varige produktionsmidler som maskiner, bygninger og anlæg samt ændringer i lagerbeholdninger. | Når Novo Nordisk bygger en ny fabrik eller en kommune anlægger en skole, er det investeringer (I). | Kapitel 2 |
| i (Rente) | Prisen på penge. En højere rente gør det dyrere for husholdninger og virksomheder at låne. | Hvis renten stiger fra 2% til 4%, bliver det dyrere at låne, hvilket reducerer investeringer og forbrug. | Kapitel 6 |
| IM (Import) | Køb af varer og tjenester fra udlandet. Trækkes fra BNP fordi de ikke er produceret i Danmark. | Når danskere køber tyske biler, japansk elektronik eller norsk olie, er det import (IM). | Kapitel 2 |
| Import | Køb af varer og tjenester fra udlandet. Trækkes fra BNP fordi de ikke er produceret i Danmark. | Når danskere køber tyske biler, japansk elektronik eller norsk olie, er det import. | Kapitel 2 |
| Indkomstbalance | Indkomst fra udlandet minus indkomst til udlandet. En del af betalingsbalancen. | Danske virksomheder får udbytte fra udlandet, og udenlandske virksomheder får udbytte fra Danmark. | Kapitel 3 |
| Inflation | Den generelle stigning i priserne over tid. Måles typisk som den procentvise ændring i forbrugerprisindekset. | Hvis inflationen er 2% per år, koster en vare der kostede 100 kr. i år, 102 kr. næste år. | Kapitel 1, Kapitel 7 |
| Investeringer | Køb af varige produktionsmidler som maskiner, bygninger og anlæg samt ændringer i lagerbeholdninger. | Når Novo Nordisk bygger en ny fabrik eller en kommune anlægger en skole, er det investeringer. | Kapitel 2 |
K
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Kapitalkrav | Regler om hvor meget kapital banker skal have i forhold til deres udlån. Sikrer at banker kan tåle tab. | Hvis en bank har 100 mio. kr. i kapital, kan den typisk låne ud for op mod 1 mia. kr. | Kapitel 4 |
| Keynesiansk økonomi | En økonomisk skole der mener, at markeder kan fastlåses i uligevægt, og at staten skal gribe ind aktivt. | Keynesianere mener, at staten skal øge udgifterne under en krise for at skabe jobs og vækst. | Kapitel 1 |
| Keynes-modellen | Kortsigtet model for varemarkedet hvor nationalindkomsten (Y) bestemmes af den samlede efterspørgsel (SE). Ligevægt når Y = SE. Antager faste priser. | Hvis staten øger de offentlige udgifter (G), stiger SE og dermed ligevægtsnationalindkomsten gennem multiplikatoren. | Kapitel 6 |
| Konjunkturbeskrivelse | Metoden til at måle og beskrive økonomiens op- og nedgange over tid. | Ved at analysere BNP-vækst, ledighed og inflation kan vi identificere om økonomien er i høj- eller lavkonjunktur. | Kapitel 3 |
| Konjunkturer | Økonomiens op- og nedgange over tid. Nogle perioder går det godt (højkonjunktur), andre dårligt (lavkonjunktur). | I 2008-2009 var der finanskrise med lavkonjunktur. I 2010-2019 var der opsving med højkonjunktur. | Kapitel 1, Kapitel 3 |
| Konjunkturledighed | Ledighed der skyldes konjunkturnedgang. Forsvinder når økonomien forbedres. | Under finanskrisen 2008-2009 steg ledigheden markant, men faldt igen da opsvinget kom. | Kapitel 7 |
| Konjunkturpolitik | Politik der sigter mod at stabilisere konjunktursvingninger gennem finans- og pengepolitik. | Under en lavkonjunktur kan staten føre ekspansiv konjunkturpolitik ved at øge offentlige udgifter. | Kapitel 6, Kapitel 8 |
| Konjunktursvingninger | De regelmæssige op- og nedgange i den økonomiske aktivitet over tid. | Konjunktursvingninger går typisk i cykler på 5-10 år, fra højkonjunktur til lavkonjunktur og tilbage. | Kapitel 3 |
| Konkurrenceevne | Et lands evne til at konkurrere på det internationale marked. Afhænger af produktivitet, lønninger og kvalitet. | Danmark har høj konkurrenceevne trods høje lønninger, fordi produktiviteten er høj og kvaliteten god. | Kapitel 8 |
| Kontraktiv politik | Politik der sigter mod at dæmpe den samlede efterspørgsel for at undgå overophedning og inflation. | Regeringen sparer på velfærden eller hæver skatten. Centralbanken hæver renten for at dæmpe lånelysten. | Kapitel 6 |
| Kontraktiv finanspolitik | Finanspolitik hvor staten sænker udgifter eller øger skatter for at bremse økonomien. | Under højkonjunktur kan staten øge skatterne for at dæmpe overophedning og inflation. | Kapitel 8 |
| Kontraktiv pengepolitik | Pengepolitik hvor centralbanken hæver renten for at bremse økonomien og reducere inflation. | I 2022-2023 hævede ECB renten kraftigt for at bekæmpe den høje inflation efter energikrisen. | Kapitel 8 |
| Kreditkanalen | Transmissionskanal hvor renteændringer påvirker bankernes villighed til at udlåne og låntagernes adgang til kredit. | Ved lavere rente bliver banker mere villige til at låne ud til små virksomheder. | Kapitel 8 |
L
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Lavkonjunktur | En periode med lav økonomisk aktivitet, høj ledighed og faldende produktion. Økonomien producerer under sit potentiale. | Under finanskrisen 2008-2009 havde Danmark lavkonjunktur med stigende arbejdsløshed og faldende BNP. | Kapitel 3 |
| Ledighed | Andelen af arbejdsstyrken som er uden job, men aktivt søger arbejde. Måles som procent af arbejdsstyrken. | Hvis 150.000 af 3.000.000 i arbejdsstyrken er arbejdsløse, er ledigheden 5%. | Kapitel 1, Kapitel 3 |
| Levestandard | Hvor godt folk har det økonomisk. Måles ofte som BNP pr. indbygger, men kan også inkludere sundhed og uddannelse. | Danmark har høj levestandard med høj BNP pr. indbygger, god sundhed og gratis uddannelse. | Kapitel 1 |
| Ligevægtsrente | Den rente hvor udbud af opsparing = efterspørgsel efter lån. På dette niveau er markedet i balance. | Hvis mange vil spare op til 5% rente, og mange vil låne ved 5% rente, er 5% ligevægtsrenten. | Kapitel 5 |
| Likviditet | Hvor nemt et aktiv kan omdannes til kontanter uden værditab. Kontanter er mest likvide. | Kontanter er meget likvide - du kan bruge dem med det samme. En ejendom er mindre likvid - det tager tid at sælge. | Kapitel 4 |
| Løbende konto | Del af betalingsbalancen der inkluderer handelsbalance, servicebalance, indkomstbalance og overførselsbalance. | Løbende konto viser de løbende transaktioner med udlandet, uden kapitaloverførsler. | Kapitel 3 |
| Lønomkostninger | Lønninger justeret for produktivitet. Lave lønomkostninger pr. produceret enhed giver konkurrenceevne. | Hvis en dansk arbejder får 300 kr./time og producerer 10 enheder, er lønomkostningen 30 kr. pr. enhed. | Kapitel 7 |
| Løn-pris-spiral | En selvforstærkende inflationsspiral hvor højere priser fører til lønkrav, som fører til højere omkostninger og dermed højere priser. | Arbejdere får højere løn → Virksomheder hæver priserne → Arbejdere kræver endnu højere løn. | Kapitel 7 |
M
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Makroøkonomi | Studiet af hele økonomien som én stor enhed. Fokuserer på national produktion, beskæftigelse, inflation og vækst. | Makroøkonomi undersøger fx hvorfor Danmarks BNP vokser eller hvorfor arbejdsløsheden stiger. | Kapitel 1 |
| Marginalprodukt | Den ekstra produktion man får ved at tilføje en enhed mere af en produktionsfaktor. | Hvis en virksomhed køber en ekstra maskine og producerer 100 enheder mere, er kapitalens marginalprodukt 100. | Kapitel 5 |
| Mikroøkonomi | Studiet af individuelle aktører som husholdninger og virksomheder. Fokuserer på udbud, efterspørgsel og prisdannelse. | Mikroøkonomi undersøger fx hvorfor prisen på kaffe stiger eller hvordan en virksomhed maksimerer sin profit. | Kapitel 1 |
| MIP (Makroøkonomisk ubalanceprocedure) Engelsk: Macroeconomic Imbalance Procedure |
EU's system til at overvåge betalingsbalance og andre makroøkonomiske indikatorer i medlemslandene. | Hvis et land har stort betalingsbalanceunderskud, kan EU påbegynde en MIP-procedure. | Kapitel 8 |
| Multiplikatoreffekt | Fænomenet hvor en indledende ændring i efterspørgslen fører til en større samlet ændring i BNP. | Hvis staten bygger en bro for 1 mia. kr., tjener entreprenøren penge, som han bruger på forbrug osv. | Kapitel 6 |
N
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Nationalregnskab | Et systematisk regnskab over hele nationens økonomiske aktivitet. Viser produktion, indkomst, forbrug, investeringer og handel. | Nationalregnskabet viser fx at Danmarks BNP er 2.850 mia. kr., og at vi eksporterer for 1.600 mia. kr. | Kapitel 2 |
| Neoklassisk økonomi | En økonomisk skole der mener, at markeder er selvregulerende og automatisk finder ligevægt. | Neoklassikere mener, at hvis der er arbejdsløshed, vil lønnen falde automatisk, så flere bliver ansat. | Kapitel 1 |
| Nominel rente | Renten i kroner - den rente du faktisk betaler eller modtager. Tager ikke højde for inflation. | Hvis du låner til 5% nominel rente, betaler du 5% af lånebeløbet i renter. | Kapitel 5 |
| Nutidsværdi | Værdien af fremtidige penge omregnet til nutiden. Fremtidige penge er mindre værd end penge nu. | Hvis renten er 5%, er 100 kr. om et år værd 100 / 1,05 = 95,2 kr. i dag. | Kapitel 5 |
O
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Offentligt forbrug (Cg) | Statens og kommunernes samlede køb af varer og tjenester til at producere offentlige ydelser. | Lønninger til lærere og læger, indkøb til hospitaler, vedligeholdelse af veje. | Kapitel 2 |
| Okuns lov | En empirisk sammenhæng der viser, at når BNP-væksten er højere end normal, falder ledigheden, og omvendt. | Hvis normal vækst er 2% og faktisk vækst er 3%, falder ledigheden typisk med ca. 0,5 procentpoint. | Kapitel 3 |
| Opsving | En fase i konjunkturcyklussen hvor økonomien vokser og bevæger sig fra lavkonjunktur mod højkonjunktur. | Efter finanskrisen 2008-2009 kom et opsving i 2010-2019 med stigende BNP og faldende ledighed. | Kapitel 3 |
| Opsparing (S) | Den del af nationalindkomsten der ikke bruges til forbrug. Opsparing = Indkomst - Forbrug. | Hvis Danmark tjener 3.000 mia. kr. og forbruger 2.500 mia. kr., er opsparingen 500 mia. kr. | Kapitel 2 |
| Outputgap | Forskellen mellem den faktiske produktion (Y) og den potentielle produktion (Y*). Måles i procent af potentielt BNP. | Hvis faktisk BNP er 2.800 mia. kr. og potentielt BNP er 2.850 mia. kr., er outputgapet -1,75%. | Kapitel 3 |
| Overførselsbalance | Overførsler fra udlandet minus overførsler til udlandet. En del af betalingsbalancen. | Danmark modtager EU-støtte og betaler til EU. Forskellen indgår i overførselsbalancen. | Kapitel 3 |
| Overskudsenheder | Enheder med finansielt overskud, dvs. de har penge til at låne ud eller investere. | Pensionskasser, veletablerede virksomheder og husholdninger med høj opsparing. | Kapitel 4 |
P
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Pengemarkedet | Markedet hvor penge lånes og udlånes. Renten bestemmes af udbud og efterspørgsel efter penge. | Hvis mange vil låne penge men få vil låne ud, stiger renten. | Kapitel 5 |
| Pengemedium | Et gode der bruges som mellemled i handel. Penge gør det nemmere at handle. | I stedet for at bytte en ko mod 1000 æg, kan man sælge koen for penge og derefter købe æg. | Kapitel 4 |
| Pengepolitik (PP) | Centralbankens styring af økonomien, primært gennem fastsættelse af renten (i) og styring af pengemængden. | ECB hæver renten med 0,5 procentpoint for at bremse inflationen (kontraktiv PP). | Kapitel 4, Kapitel 6 |
| Pengeskabelse | Processen hvor banker skaber nye penge ved at låne ud. Når banken låner ud, opstår nye indlån. | Banken låner 100.000 kr. ud. Kunden sætter pengene på sin konto, og nu er der 100.000 kr. mere i pengemængden. | Kapitel 4 |
| Phillips-kurven Engelsk: Phillips Curve |
En kurve der viser sammenhængen mellem ledighed og inflation. Typisk omvendt sammenhæng. | I 1970'erne var ledigheden lav og inflationen høj. I 1980'erne var ledigheden høj og inflationen lav. | Kapitel 7 |
| Privat forbrug (Cp) | Husholdningernes samlede køb af varer og tjenester til eget forbrug. | Når du køber mad, tøj, betaler husleje eller går i biografen, er det privat forbrug. | Kapitel 2 |
| Produktivitet | Hvor meget output der produceres per arbejdstime eller per medarbejder. Høj produktivitet = mere output per indsats. | Hvis en fabriksarbejder producerer 10 biler i timen i stedet for 8, er produktiviteten steget med 25%. | Kapitel 1 |
R
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Realkapital | Produktionsudstyr som maskiner, bygninger og transportmidler. Bruges til at producere varer og tjenester. | En fabrik med maskiner er realkapital. Maskinen kan producere varer, som kan sælges for penge. | Kapitel 5 |
| Realrente | Renten justeret for inflation. Realrenten = Nominel rente - Inflation. Viser den reale købekraft. | Hvis nominel rente er 5% og inflationen er 2%, er realrenten 5% - 2% = 3%. | Kapitel 5 |
| Recession | En periode med faldende økonomisk aktivitet, typisk defineret som to kvartaler med negativ BNP-vækst. | Under finanskrisen 2008-2009 havde Danmark recession med faldende BNP og stigende arbejdsløshed. | Kapitel 3 |
| Rentekanalen | Transmissionskanal hvor renteændringer direkte påvirker låne- og spareomkostninger for husholdninger og virksomheder. | Når renten falder, bliver det billigere at optage boliglån, og flere køber boliger. | Kapitel 8 |
| Rentemarginal | Forskellen mellem bankens udlånsrente og indlånsrente. Rentemarginal er bankens indtjening fra renteforretning. | Hvis banken låner ud til 5% og betaler 2% på indlån, er rentemarginalen 3%. | Kapitel 5 |
| Risikopræmie | Ekstra rente der betales for at kompensere for risikoen ved at låne ud. Jo højere risiko, jo højere præmie. | Et lån til en virksomhed med dårlig kreditvurdering har højere rente end et lån til en stat. | Kapitel 5 |
S
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| S (Opsparing) | Den del af nationalindkomsten der ikke bruges til forbrug. Opsparing = Indkomst - Forbrug. | Hvis Danmark tjener 3.000 mia. kr. og forbruger 2.500 mia. kr., er opsparingen (S) 500 mia. kr. | Kapitel 2 |
| Samlet efterspørgsel (SE) Engelsk: Aggregate Demand (AD) |
Den samlede efterspørgsel efter varer og tjenester i hele økonomien. Inkluderer C, I, G og nettoeksport. | Hvis alle øger deres forbrug samtidigt, stiger den samlede efterspørgsel. Virksomhederne får flere ordrer. | Kapitel 6 |
| Samlet udbud (SU) Engelsk: Aggregate Supply (AS) |
Den samlede mængde af varer og tjenester, som virksomhederne er villige til at producere. | Hvis virksomheder tilsammen er villige til at producere for 2.800 mia. kr., er SU = 2.800 mia. kr. | Kapitel 6 |
| SE-SU modellen Engelsk: AD-AS model (Aggregate Demand-Aggregate Supply) |
Makroøkonomisk model der viser samspillet mellem samlet efterspørgsel (SE) og samlet udbud (SU). Forklarer både nationalindkomst og inflation. På kort sigt er SU opadgående; på lang sigt lodret ved potentiel produktion. | Ved negativt outputgab kan ekspansiv politik øge Y og beskæftigelse; ved positivt outputgab vil den primært drive inflation op. | Kapitel 6 |
| Samtidige indikatorer | Økonomiske indikatorer der bevæger sig samtidigt med konjunkturerne, fx industriproduktion og detailsalg. | Industriproduktionen stiger og falder samtidigt med konjunkturerne. | Kapitel 3 |
| Servicebalance | Eksport minus import af tjenester. En del af betalingsbalancen. | Danske turister bruger penge i udlandet (import), udenlandske turister bruger penge i Danmark (eksport). | Kapitel 3 |
| SGP (Stabilitets- og vækstpagten) Engelsk: Stability and Growth Pact |
EU's regler om budgetunderskud og statsgæld. Max 3% underskud og 60% gæld af BNP. | Hvis et lands budgetunderskud er 4% af BNP, bryder det SGP-reglerne. | Kapitel 8 |
| Strukturel ledighed | Langvarig ledighed der skyldes uoverensstemmelse mellem de jobs der findes og arbejdskraftens kvalifikationer. | Hvis der er mangel på programmører men mange arbejdsløse fabriksarbejdere, er der strukturel ledighed. | Kapitel 7 |
| Stagflation | En sjælden og problematisk situation med både høj inflation og høj ledighed samtidigt. Bryder med den normale Phillips-kurve. | I 1970'erne under oliekriserne oplevede mange lande stagflation med høj inflation og høj arbejdsløshed. | Kapitel 7 |
| Strukturledighed | Langvarig ledighed der skyldes uoverensstemmelse mellem de jobs der findes og arbejdskraftens kvalifikationer. | Fabriksarbejdere mister job pga. automatisering, men har ikke kompetencer til de nye IT-jobs der skabes. | Kapitel 7 |
| Strukturpolitik | Politik der sigter mod at øge økonomiens langsigtede vækstpotentiale gennem strukturelle forbedringer. | Strukturpolitik kan omfatte uddannelsesreformer, arbejdsmarkedsreformer eller investeringer i infrastruktur. | Kapitel 6, Kapitel 8 |
| Systemisk risiko | Risiko der kan ramme hele det finansielle system. Hvis én stor bank går konkurs, kan det påvirke alle. | Under finanskrisen 2008 gik Lehman Brothers konkurs, hvilket ramte hele det finansielle system globalt. | Kapitel 5 |
T
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| T (Skatter) | De penge staten opkræver fra borgere og virksomheder for at finansiere kollektive goder. | Når du betaler indkomstskat, moms eller virksomhedsskat, er det skatter (T). | Kapitel 6 |
| Tidspræference | Menneskers naturlige præference for forbrug nu frem for forbrug i fremtiden. Vi er utålmodige. | De fleste foretrækker 100 kr. nu frem for 100 kr. om et år, selvom værdien er den samme. | Kapitel 5 |
| Troikaen | Samarbejdet mellem EU-kommissionen, ECB og IMF. Stillede skrappe krav til lande som Grækenland under gældskrisen. | Under Grækenlands gældskrise overvågede Troikaen, at landet gennemførte de aftalte nedskæringer. | Kapitel 6 |
U
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Underskudsenheder | Enheder med finansielt underskud, dvs. de har behov for at låne penge. | Nystartede virksomheder, studerende og husholdninger der køber bolig. | Kapitel 4 |
| Udbudsinflation | Inflation der skyldes stigende produktionsomkostninger (fx højere olie- eller råvarepriser). | Når olieprisen stiger, stiger transportomkostningerne, hvilket fører til højere priser på mange varer. | Kapitel 7 |
| Universalbank | Et banksystem hvor banker både kan drive bankvirksomhed og værdipapirvirksomhed. | Danske Bank kan både låne penge ud og hjælpe kunder med at købe aktier. | Kapitel 4 |
V
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Valutakanalen | Transmissionskanal hvor renteændringer påvirker valutakursen og dermed eksport og import. | Lavere rente svækker kronen, danske varer bliver billigere i udlandet, og eksporten stiger. | Kapitel 8 |
X
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| X (Eksport) | Salg af danske varer og tjenester til udlandet. Lægges til BNP fordi de er produceret i Danmark. | Når Novo Nordisk sælger medicin til USA, eller Mærsk fragter varer internationalt, er det eksport (X). | Kapitel 2 |
Y
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Y (Nationalindkomst/Produktion) | Landets samlede produktion eller nationalindkomst. I ligevægt er Y = SE (samlet efterspørgsel). | Hvis Y = 2.850 mia. kr., producerer Danmark varer og tjenester til en værdi af 2.850 mia. kr. | Kapitel 6 |
Æ
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|
Ø
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| Økonomisk politik | Styring af økonomien gennem finanspolitik (skatter og udgifter) og pengepolitik (rente). | Hvis økonomien går dårligt, kan staten øge udgifterne og centralbanken kan sænke renten. | Kapitel 8 |
Å
| Begreb | Definition | Eksempel | Reference |
|---|---|---|---|
| ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) Engelsk: APR |
Viser de samlede omkostninger ved et lån inklusiv renter, gebyrer og andre omkostninger. | Et billån til 5% netto rente + gebyrer kan have en ÅOP på 7%. | Kapitel 5 |