Penge og finansielle markeder

Dette kapitel handler om penge og finansielle markeder - hvordan penge fungerer i økonomien og den finansielle sektors rolle. Som finansøkonom skal du forstå pengemængde, bankernes funktioner og hvordan kreditformidling virker. Disse begreber er centrale for at forstå, hvordan økonomien finansieres og hvordan pengepolitik påvirker økonomien.

• Banker og pengeskabelse: Hvordan det finansielle system fungerer
• Pengemængden: Hvor mange penge er der i omløb?
• Finansielle intermediære: Bankernes rolle som brobygger
• Centralbanken: Nationalbankens opgaver og ansvar
• Valutakurser og fastkurspolitik: Kronens værdi og forholdet til euroen

Før vi dykker ned i den moderne finansielle sektor, er det vigtigt at forstå, hvordan penge har udviklet sig gennem historien. Fra fysisk guld til digitale penge har pengenes form ændret sig markant.

Vigtigt at bemærke: Pengenes værdi er i dag baseret på tillid - tillid til staten, centralbanken og det finansielle system. Vi kalder det fiat-penge (fra latin "fiat" = lad det ske), fordi pengene har værdi, fordi staten siger, at de har det.

Penge er et mellemled i handel. Uden penge skulle vi bytte direkte - en ko mod 1000 æg, hvilket ville være meget besværligt.

Penge har tre hovedfunktioner i økonomien:

Pengemængden måles på forskellige måder afhængigt af, hvor likvide (nemme at bruge) pengene er:

Hvad viser grafen? Udviklingen i pengemængden (M1, M2 og M3) i Danmark over de seneste 10 år. Det giver et indblik i, hvor meget likviditet der er i samfundet.

• M1 (smal): De mest likvide penge (kontanter og lønkonti).
• M2: M1 plus opsparingskonti med kort opsigelse.
• M3 (bred): Hele pengemængden inkl. obligationer mv.

Tendens: Læg mærke til stigningen omkring 2020 (COVID-19), hvor usikkerhed fik folk til at holde flere likvide midler på deres konti.

Figur 4.1: Udvikling i pengemængde (M1, M2, M3) i Danmark. M1 er steget markant siden COVID-19 pandemien i 2020, da usikkerhed under pandemien og de efterfølgende hjælpepakker øgede behovet for likvide midler. Kilde: Danmarks Nationalbank.

Hvad betyder tallene? M3 på 2.600 mia. kr. svarer til cirka 440.000 kr. per dansker (inkl. børn). Det er vigtigt at huske, at pengene er meget ujævnt fordelt - nogle har meget mere end andre.

Den finansielle sektor består af virksomheder og markeder, hvis hovedfunktioner er kreditformidling, betalingsformidling og risikoformidling. Uden den finansielle sektor ville økonomien ikke fungere, fordi virksomheder og husholdninger ikke kunne låne eller spare penge.

Penge skal kunne tre ting for at fungere i en moderne økonomi:

I økonomien kan man opstille en finansiel balance for hver enhed (husholdning, virksomhed, stat):

Finansiel balance:

• Løbende indtægter
• − Løbende udgifter (forbrug)
• = Opsparing
• − Reale investeringer
• = Finansiel opsparing

Afhængigt af resultatet kan vi have:

Vigtigt: Den finansielle sektor bringer overskudsenhederne (långivere) og underskudsenhederne (låntagere) sammen.

Kreditformidling kan ske på to måder:

Universalbanksystem: I Danmark og de fleste europæiske lande har vi et universalbanksystem, hvor banker kan udføre både bankvirksomhed og værdipapirtransaktioner.

I USA har der været forskellige regler for den finansielle sektor:

Læring: Lovgivningen skifter mellem perioder med mere frihed til bankerne og perioder med strammere regler efter kriser.

Den finansielle sektor hjælper med at sprede risiko mellem forskellige enheder:

Banker spiller en central rolle i økonomien gennem flere funktioner:

Når en bank yder et lån, skaber den samtidig et indskud på låntagerens konto. Dette øger den samlede pengemængde i samfundet. Processen kaldes kreditformidling.

Eksempel:

1. En kunde låner 100.000 kr. fra banken til boligkøb
2. Banken overfører pengene til sælgerens konto
3. Sælgeren har nu 100.000 kr. mere på sin konto
4. Pengemængden er steget med 100.000 kr.

Vigtigt: Banker kan ikke låne ud ubegrænset. De skal have kapital nok til at dække eventuelle tab.

De finansielle markeder er der, hvor købere og sælgere af finansielle aktiver (som aktier og obligationer) mødes.

Nationalbanken er "bankernes bank". Dens vigtigste opgave er at sikre, at den danske krone er stabil, og at det finansielle system fungerer sikkert.

I Danmark fører vi fastkurspolitik. Det betyder, at Nationalbanken bruger pengepolitikken (renten) til at holde kronens kurs stabil over for euroen.

Når værdien af en valuta ændrer sig over for en anden valuta, bruger vi begreberne appreciering og depreciering:

• Appreciering betyder, at den danske krone bliver stærkere: du skal give færre kroner for samme mængde fremmed valuta (fx britiske pund, GBP). Kursen (DKK per GBP) falder. Konkret: udenlandske varer og rejser bliver billigere for dig (fx Burberry jakke, ferie i London); danske varer bliver dyrere for udlandet, så eksporten kan lide.
• Depreciering betyder, at kronen bliver svagere: du skal give flere kroner for samme mængde fremmed valuta (fx amerikanske dollar, USD). Kursen (DKK per USD) stiger. Konkret: udenlandske varer og rejser bliver dyrere for dig (fx iPhone, ferie i USA); danske varer bliver billigere for udlandet, så eksporten kan få et løft.

Hvorfor sker appreciering og depreciering? Kursen ændres, fordi udbud eller efterspørgsel efter den fremmede valuta ændrer sig:

• Renteforskelle: Når USA's Federal Reserve hævede renten til 5,5% i 2022-2023 (mens ECB's rente var lavere), strømmede kapital til USA – investorer ville have høj rente. Dollaren styrkedes kraftigt mod kronen (depreciering af kronen). Omvendt: hvis Danmark har højere rente end fx Sverige, vil kapital strømme til Danmark, og kronen styrkes.
• Handelsbalance: Da Danmark i 2000'erne havde stort handelsoverskud (eksport > import), var der stor efterspørgsel efter kroner fra udlandet – udenlandske købere skulle have kroner for at betale for danske varer. Dette styrkede kronen mod mange valutaer.
• Forventninger og spekulation: Under Brexit-afstemningen i juni 2016 forventede investorer kaos i UK – de solgte massivt britiske pund. Pundet faldt 10% på én dag. Set fra Danmark: kronen apprecierede (styrkedes) kraftigt mod pundet.
• Tillid til økonomien: Under finanskrisen 2008-2009 flygtede investorer til "sikre havne" (safe havens) som schweizerfranc og japanske yen. Disse valutaer styrkedes kraftigt, mens valutaer fra kriseramte lande (fx islandske kroner) kollapsede.

Når kronen styrkes (appreciering), bliver det dyrere for udlændinge at købe danske varer, so eksporten kan falde; import bliver billigere for os. Når kronen svækkes (depreciering), bliver danske varer billigere for udlandet (eksporten kan stige), men det vi køber fra udlandet bliver dyrere.

Revaluering og devaluering bruges, når der er fast kurs (eller en officiel peg): her er det myndighederne (centralbanken/regeringen), der ændrer den officielle kurs. Revaluering betyder, at myndighederne sætter kronen op (stærkere) – samme retning som appreciering. Devaluering betyder, at myndighederne sætter kronen ned (svagere) – samme retning som depreciering. Forskellen er altså ikke hvad der sker med kursen, men hvordan: ved flydende kurs taler vi om appreciering/depreciering (markedet bestemmer); ved fast kurs taler vi om revaluering/devaluering (myndighederne bestemmer).

Sammenhæng: Appreciering og revaluering betyder begge "kronen bliver stærkere"; depreciering og devaluering betyder begge "kronen bliver svagere". Forskellen er, om ændringen sker via markedet (flydende kurs → appreciering/depreciering) eller via myndighedernes beslutning (fast kurs → revaluering/devaluering).

Udbud og efterspørgsel på valutamarkedet bestemmer kursen:

Hvad viser grafen? Hvordan kursen på en valuta findes i skæringspunktet mellem udbud (blå) og efterspørgsel (rød). Prikken markeret med 0 viser den nuværende ligevægt.

Akserne:
• X-aksen (Q): Mængden af valuta (fx Euro). Ligevægtsmængden er Q₀.
• Y-aksen (kurs): Prisen i danske kroner (DKK per enhed). Ligevægtskursen er kurs₀.

Hvis efterspørgslen stiger, presses kursen op; hvis udbuddet stiger, presses kursen ned.

Figur 4.2: Mekanismen på valutamarkedet. Her vist med euro som eksempel. Blå kurve (U) viser udbud, rød (E) viser efterspørgsel. Skæringspunktet er ligevægten.

Valutakurser ændrer sig konstant pga. udbud og efterspørgsel. Her skal vi se på to vigtige begreber, der beskriver når en valuta skifter værdi:

• Appreciering: Når en valuta bliver stærkere. Det betyder, at dens kurs falder over for andre valutaer (du skal give færre kr. for 1 enhed fremmed valuta).
• Depreciering: Når en valuta bliver svagere. Det betyder, at dens kurs stiger (du skal give flere kr. for 1 enhed fremmed valuta).

Eksempel: Tænk på en ferie i London. Hvis kursen på britiske pund (GBP) falder fra 9,00 til 8,50 DKK, er den danske krone blevet apprecieret – det er blevet billigere at købe pund. Hvis den stiger til 9,50 DKK, er kronen deprecieret, og turen til London bliver dyrere.

Hvad sker der? Kronen bliver stærkere mod britiske pund (GBP). Det betyder, du skal give færre kroner for et pund.

Hvorfor sker det? Dette kan ske, hvis den britiske centralbank (Bank of England) sænker renten. Det gør det mindre attraktivt for internationale investorer at have penge stående i britiske banker, så de flytter deres kapital væk fra UK for at finde et højere afkast andre steder (kapitaludstrømning). Dette får efterspørgslen efter pund til at falde, og kronen apprecierer (bliver stærkere).

I grafen: Efterspørgselskurven skifter. Den oprindelige kurve er den røde linje (E), og den nye kurve efter skiftet er den grønne linje (E₁). Efterspørgslen falder, hvilket presser prisen (kursen) ned.

Ligevægt: Ligevægten flytter sig fra punkt 0 (grå) til punkt 1 (gul).

Akserne:
• X-aksen (Q): Mængde pund (GBP). Q₀ = før, Q₁ = efter.
• Y-aksen (kurs): Kurs målt i DKK per GBP. kurs₀ = før, kurs₁ = efter (lavere).

Resultat: Kursen falder (kurs₁ < kurs₀). Ferie i London og britiske varer bliver billigere for danskere.

Figur 4.3: Eksempel på appreciering. Kronen styrkes mod pundet pga. faldende efterspørgsel – som pundet faldt efter Brexit.

Hvad sker der? Kronen bliver svagere mod britiske pund (GBP). Det betyder, du skal give flere kroner for et pund.

Hvorfor sker det? Dette kan ske, hvis den britiske centralbank hæver renten. Det gør det mere attraktivt for internationale investorer at placere deres penge i britiske obligationer og bankkonti for at få et højere afkast. Når investorer flytter deres kapital til UK (kapitalindstrømning), skal de først købe pund, hvilket får efterspørgslen efter pund til at stige, og kronen deprecierer (bliver svagere).

I grafen: Efterspørgselskurven stiger. Den oprindelige kurve er den røde linje (E), og den nye kurve efter skiftet er den grønne linje (E₁). Efterspørgslen stiger, hvilket presser prisen (kursen) op.

Ligevægt: Ligevægten flytter sig fra punkt 0 (grå) til punkt 1 (gul).

Akserne:
• X-aksen (Q): Mængde pund (GBP). Q₀ = før, Q₁ = efter.
• Y-aksen (kurs): Kurs målt i DKK per GBP. kurs₀ = før, kurs₁ = efter (højere).

Resultat: Kursen stiger (kurs₁ > kurs₀). Varer fra UK og ferien i London bliver dyrere for danskere.

Figur 4.4: Eksempel på depreciering. Kronen svækkes mod pundet pga. stigende efterspørgsel (fx stigende UK renter).

Analyse af kurverne:
• En opadgående kurve betyder, at kronen er blevet svagere (depreciering).
• En nedadgående kurve betyder, at kronen er blevet stærkere (appreciering).
• Euro (gul): Bemærk den flade kurve pga. Danmarks fastkurspolitik.

Nedenfor kan du se, hvordan kursen på udvalgte valutaer har udviklet sig over for den danske krone:

Hvad viser grafen? Udviklingen i den danske krones værdi over for verdens største valutaer (EUR, USD, GBP, JPY, CNY, RUB) gennem de seneste 2 år.

Figur 4.5: Udvikling i valutakurser. Historisk data over 2 år. Kilde: ExchangeRate-API.com. Kommentar: Bemærk, at EUR-kursen (typisk vist som en næsten vandret linje) er markant mere stabil end de øvrige valutaer i figuren. Dette skyldes Danmarks fastkurspolitik, hvor Nationalbanken aktivt holder kronen tæt på euroen inden for et smalt interventionsbånd. I modsætning hertil viser valutaer som USD, GBP, JPY, CNY og RUB større svingninger, da de ikke er bundet til kronen på samme måde. Denne stabilitet gør EUR til en forudsigelig referencevaluta for danske investorer og virksomheder.

Danmark har en aftale med EU om at holde kronen tæt på euroen:

Hvad viser grafen? Danmarks krones binding til euroen. Kursen holdes inden for det officielle interventionsbånd.

Grænserne:
• Centralkurs (7,46038): Det erklærede mål for kursen.
• Båndet (±2,25%): De yderste grænser, hvor Nationalbanken skal gribe ind.

I praksis: Nationalbanken holder kursen langt tættere på midten end båndet kræver.

Figur 4.6: Fastkurspolitik og interventionsbåndet. Grøn linje er den faktiske EUR/DKK-kurs. Kilde: Danmarks Nationalbank.

Fastkurspolitik betyder, at Danmarks Nationalbank fastholder den danske krone inden for et smalt bånd i forhold til euroen:

Danmarks valutapolitik har gennemgået en markant udvikling fra ustabilitet til dagens meget faste binding til euroen:

Læring af historien: Danmarks rejse fra den "onde cirkel" i 1970'erne til dagens stabile fastkurspolitik viser vigtigheden af politisk vilje, troværdighed og tålmodighed. Det tog cirka 10 år (1982-1992) at opbygge fuld troværdighed omkring politikken.

Danmark har valgt fastkurspolitik af flere grunde:

• Stabilitet: Danske virksomheder ved, hvad euroen koster, hvilket gør handel med EU nemmere
• Lav inflation: Fastkurspolitikken tvinger Nationalbanken til at føre en ansvarlig pengepolitik
• Troværdighed: Investorer har tillid til, at kronen er stabil
• EU-integration: Danmark er tæt integreret med EU's økonomi, selvom vi ikke har euroen

Konsekvenser: Fastkurspolitikken betyder, at Danmarks Nationalbank ikke kan føre en selvstændig pengepolitik. Renten i Danmark skal følge ECB's rente for at holde kursen stabil. Når ECB hæver renten, må Nationalbanken også hæve renten. Dette er prisen for valutastabilitet.

Folkeafstemninger: Danmark har to gange stemt nej til at indføre euroen (2000 og implicit via Maastricht-forbeholdet 1993). Fastkurspolitikken er derfor Danmarks måde at være tæt på euroen uden at være medlem af eurosamarbejdet.

Finansiel stabilitet betyder, at det finansielle system er robust nok til at modstå økonomiske chok.

• Bankernes stabilitet: Banker skal have nok kapital til at tåle tab
• Likviditet: Banker skal kunne betale deres kunder, når de vil hæve penge
• Risikostyring: Banker skal sprede risikoen, så de ikke går konkurs ved et enkelt tab

Finanskrisen 2008-2009 – konkrete begivenheder:

• 15. september 2008: Lehman Brothers (USA's 4. største investeringsbank) gik konkurs med gæld på 619 mia. USD. Dette udløste panik på de globale finansmarkeder.
• Oktober 2008: Den danske stat greb ind med "Bankpakke I" – statsgaranti på 100% af alle indlån for at forhindre bankkrak. Flere danske banker fik problemer: Roskilde Bank gik konkurs i juli 2008, EBH Bank i september 2008, og senere fulgte Amagerbanken (2011) og Fjordbank Mors (2011).
• Central banks response: Federal Reserve sænkede renten fra 5,25% (2007) til 0-0,25% (december 2008) – den laveste nogensinde. ECB sænkede renten fra 4,25% (2008) til 1% (2009). Danmarks Nationalbank fulgte efter: diskontoen faldt fra 4% til under 1%.
• Konsekvens: Global recession, BNP faldt 5-6% i mange lande, arbejdsløsheden i Danmark steg fra 3% (2008) til 7,5% (2010). Banker skærpede udlånsvilkår kraftigt – det blev meget sværere at få lån.

I Danmark er der forskel mellem banker og realkreditinstitutter:

Som finansøkonom eller Financial Controller møder du penge og finansielle markeder i dit daglige arbejde:

• Likviditetsstyring: Du skal sikre, at virksomheden har nok likvide midler til at betale regninger
• Finansiering: Du skal hjælpe virksomheden med at finde den bedste måde at finansiere investeringer på
• Risikovurdering: Du skal vurdere risikoen ved forskellige finansieringsformer
• Rådgivning: Du skal kunne forklare kunder, hvordan pengepolitik påvirker deres situation

Penge og finansielle markeder er centrale for økonomien. De vigtigste punkter er:

1. Pengenes historie: Fra fysisk guld til digitale penge og kryptovalutaer
2. Den finansielle sektor har tre hovedfunktioner: Kreditformidling, betalingsformidling og risikoformidling
3. Finansielt overskud og underskud: Den finansielle sektor bringer opsparere og låntagere sammen
4. To typer finansielle systemer: Bankbaserede (Danmark, Tyskland) og værdipapirbaserede (USA, UK)
5. Universalbanksystem: Banker kan både drive bankvirksomhed og værdipapirvirksomhed
6. Penge har tre funktioner: Betalingsmiddel, værdimåler og værdiopbevaring
7. Pengemængden måles forskelligt: M1, M2 og M3 afhængigt af likviditet
8. Banker formidler kredit: De låner penge ud og skaber derved nye penge
9. Finansielle markeder: Giver adgang til kapital gennem aktier, obligationer osv.
10. Centralbanken styrer pengepolitik: Gennem renten påvirker den økonomien