Konjunkturbeskrivelse

• Konjunktursvingninger: Op- og nedgange i økonomien over tid
• Ledighed: Måling af arbejdsløshed og sammenhængen med økonomisk aktivitet
• Okun's lov: Sammenhængen mellem ledighed og BNP-vækst
• Betalingsbalancen: Danmarks transaktioner med udlandet
• Konjunkturindikatorer: Førindikatorer, samtidige indikatorer og efterslæbende indikatorer

En konjunkturcyklus har typisk fire faser:

Vigtigt: En recession defineres typisk som to kvartaler i træk med negativ BNP-vækst.

Ledighed er et af de vigtigste mål for konjunkturen. Hvis mange er arbejdsløse, går det dårligt. Hvis få er arbejdsløse, går det godt.

Hvordan måles ledighed?

Ledighed beregnes som antallet af arbejdsløse divideret med arbejdsstyrken:

Typer af ledighed:

• Friktionsledighed: Kortvarig ledighed, når folk skifter job (normalt og sundt)
• Strukturledighed: Langvarig ledighed på grund af strukturelle problemer (f.eks. manglende kvalifikationer)
• Konjunkturledighed: Ledighed forårsaget af konjunkturnedgang

Okun's lov beskriver sammenhængen mellem ledighed og BNP-vækst. Den siger, at:

Hvis BNP-væksten er højere end den normale vækst, falder ledigheden.

Hvis BNP-væksten er lavere end den normale vækst, stiger ledigheden.

Eksempel: Hvis Danmarks normale BNP-vækst er 2% per år, og vi har en vækst på 3%, vil ledigheden typisk falde. Hvis væksten kun er 1%, vil ledigheden typisk stige.

Hvorfor sker det? Når økonomien vokser hurtigere, har virksomhederne brug for flere medarbejdere. Når økonomien vokser langsommere eller falder, har virksomhederne ikke brug for så mange medarbejdere.

Nedenfor kan du se Okun's lov illustreret med data fra forskellige lande. Diagrammet viser sammenhængen mellem BNP-vækst og ændring i ledighed. Som du kan se, er der typisk en negativ sammenhæng: Høj BNP-vækst er forbundet med faldende ledighed, mens lav eller negativ BNP-vækst er forbundet med stigende ledighed.

Figur 3.1: Okun's lov - Sammenhæng mellem BNP-vækst og ledighedsændring i forskellige lande. X-aksen viser BNP-vækst i procent, og Y-aksen viser ændring i ledighed i procentpoint (pp). pp (procentpoint) angiver den absolutte ændring i ledighedsprocenten – hvis ledigheden f.eks. stiger fra 3% til 4%, er det en stigning på 1 procentpoint (pp). Hvert punkt repræsenterer et år for et givent land. Den negative sammenhæng viser, at høj BNP-vækst typisk fører til faldende ledighed, mens lav eller negativ BNP-vækst fører til stigende ledighed. Dette er kernen i Okun's lov. Diagrammet viser data fra de sidste 30 år for Danmark, Tyskland, Sverige og Norge. Du kan klikke på landene i legenden for at vise/skjule dem. Kilde: World Bank Open Data (baseret på data fra OECD og nationale statistiske institutioner).

Betalingsbalancen viser alle Danmarks transaktioner med udlandet. Den består af flere komponenter:

Hvad betyder det?

• Overskud på betalingsbalancen: Danmark modtager flere penge fra udlandet end vi sender ud. Dette kan være tegn på stærk konkurrenceevne.
• Underskud på betalingsbalancen: Danmark sender flere penge til udlandet end vi modtager. Dette kan være tegn på svag konkurrenceevne eller højt forbrug.

Nedenfor kan du se udviklingen i Danmarks betalingsbalance fra 1970 til i dag. Diagrammet viser, hvordan betalingsbalancen har udviklet sig over mere end 50 år, hvilket giver et godt overblik over Danmarks økonomiske udvikling.

Figur 3.2: Betalingsbalancens udvikling i Danmark fra 1970 til i dag. Diagrammet viser to forskellige mål: Løbende konto (turkis linje) og Samlet betalingsbalance (rød linje), begge målt i milliarder kroner. Forskellen på de to: Løbende konto inkluderer handelsbalance (eksport minus import), servicebalance, indkomstbalance og overførselsbalance - altså løbende transaktioner. Samlet betalingsbalance inkluderer også kapitaloverførsler og finansielle investeringer (køb og salg af aktiver som aktier, obligationer og ejendomme). Derfor ligger de to linjer tæt på hinanden, men ikke helt sammenfaldende. Forklaring på negative tal: Når tallet er negativt, betyder det, at Danmark sender flere penge ud til udlandet end vi modtager. Dette kaldes et underskud. Det kan ske, når vi importerer mere end vi eksporterer, eller når danske virksomheder betaler udbytte til udenlandske ejere. Når tallet er positivt, modtager Danmark flere penge end vi sender ud (overskud). I 1970'erne og 1980'erne havde Danmark ofte underskud på betalingsbalancen, men siden 1990'erne har vi generelt haft overskud, hvilket viser, at Danmarks konkurrenceevne er forbedret. Kilde: Danmarks Statistik - Betalingsbalance. Data opdateres kvartalsvis.

Konjunkturindikatorer er tal og mål, der fortæller os, hvor økonomien befinder sig og hvor den er på vej hen. De deles i tre kategorier:

Outputgapet måler forskellen mellem, hvor meget økonomien faktisk producerer, og hvor meget den kunne producere, hvis alle ressourcer blev brugt optimalt.

Outputgapet kan være enten positivt eller negativt, og konjunkturpolitikken kan bruges til at mindske gapet. Nedenfor kan du se to flowcharts, der viser, hvordan ekspansiv og kontraktiv konjunkturpolitik påvirker outputgapet.

Når der er negativt outputgab (ledighed), kan ekspansiv konjunkturpolitik bruges til at øge den samlede efterspørgsel, hvilket fører til stigende nationalindkomst og et mindre outputgab. Dette skaber en proces:

Figur 3.3: Ekspansiv konjunkturpolitik. Hold musen over boksene for at se forklaring.

Når der er positivt outputgab (overophedning), kan kontraktiv konjunkturpolitik bruges til at dæmpe den samlede efterspørgsel, hvilket fører til faldende nationalindkomst og et mindre outputgab. Dette skaber en proces:

Figur 3.4: Kontraktiv konjunkturpolitik. Hold musen over boksene for at se forklaring.

Nedenfor kan du se udviklingen i outputgapet for forskellige lande. Det er vigtigt at forstå, at outputgapet ikke er et faktuelt tal, der kan måles direkte i virkeligheden. Da man ikke kan observere det "potentielle BNP" (hvad økonomien kunne have produceret), er outputgapet altid et kvalificeret skøn eller et estimat beregnet af økonomer.

Diagrammet viser, hvordan dette estimat svinger mellem positive og negative værdier gennem konjunkturerne. Et positivt gap indikerer, at økonomien kører i "overgear" (overophedning), mens et negativt gap indikerer uudnyttet kapacitet og ledighed.

Figur 3.5: Outputgap over tid for Danmark, Tyskland, Sverige og Norge. Outputgapet måles som den procentvise afvigelse fra det potentielle BNP. Da det potentielle BNP er en teoretisk størrelse, er diagrammet udtryk for en økonomisk model og ikke en direkte måling. Man kan tydeligt se historiske chok som finanskrisen (2008) og Corona-krisen (2020), hvor outputgapet i alle lande faldt markant under nulpunktet. Kilde: Økonomisk model baseret på metodik fra OECD og IMF. Da outputgapet er en beregnet størrelse, kan forskellige institutioner (f.eks. Nationalbanken og Det Økonomiske Råd) have forskellige estimater for samme år.

Hvorfor er outputgapet vigtigt?

• Positivt gap: Økonomien kører for hurtigt - kan føre til inflation og overophedning
• Negativt gap: Økonomien kører for langsomt - ressourcer bliver ikke brugt, og der er ledighed
• Ingen gap: Økonomien kører optimalt

Ledighed og inflation er to centrale konjunkturindikatorer. De viser, hvordan økonomien befinder sig. Generelt er der en sammenhæng mellem ledighed og inflation - høj ledighed giver typisk lav inflation, og lav ledighed giver højere inflation. Dette kaldes Phillips-kurven. Diagrammet nedenfor viser, hvordan ledighed og inflation har udviklet sig i forskellige lande, hvilket giver et godt overblik over internationale forskelle og lignende udviklinger.

Figur 3.6: Ledighed og inflation i forskellige lande over de sidste 40 år. Venstre akse viser ledighed (fuld linje) i procent af arbejdsstyrken. Højre akse viser inflation (stiplet linje) som den årlige stigning i forbrugerprisindekset. Diagrammet viser, hvordan ledighed og inflation har udviklet sig gennem forskellige konjunkturer i Danmark, Tyskland, Sverige og Norge. I 1980'erne var ledigheden høj og inflationen var også høj i mange lande. I 1990'erne faldt både ledighed og inflation i de fleste lande. I 2000'erne var ledigheden lav (omkring 4-5%) og inflationen var stabil (omkring 2%) i de fleste nordiske lande og Tyskland. Under finanskrisen 2008-2009 steg ledigheden i mange lande, mens inflationen faldt. I 2020-2022 kan man se effekten af corona-krisen og energikrisen, hvor inflationen steg markant i alle lande, mens ledigheden forblev relativt lav. Dette er en udfordring for pengepolitikken, da høj inflation og lav ledighed samtidig er uønsket. Bemærk: For visse lande er sammenlignelige ledighedstal i de internationale databaser først tilgængelige fra 1991, mens inflationsdata går længere tilbage. Kilde: World Bank, OECD og nationale statistiske institutioner.

Ikke alle sektorer påvirkes ens af konjunkturerne. Nogle er mere følsomme end andre:

Danmark har gennemgået flere konjunktursvingninger gennem historien:

Som finansøkonom eller Financial Controller bruger du konjunkturbeskrivelse til:

• Virksomhedsplanlægning: Hvis økonomien går godt, kan virksomheden vokse. Hvis den går dårligt, skal man være forsigtig.
• Budgettering: Konjunkturen påvirker salg, omkostninger og profit. Du skal tage højde for konjunkturen i budgettet.
• Risikovurdering: Høj ledighed eller negativt outputgap kan påvirke virksomhedens kunder og dermed virksomheden.
• Investering: Forståelse af konjunkturen hjælper med at tage gode investeringsbeslutninger.
• Rådgivning: Du skal kunne forklare kunder, hvordan konjunkturen påvirker deres situation.

Konjunkturbeskrivelse handler om at forstå og måle økonomiens op- og nedgange. De vigtigste punkter er:

1. Konjunkturer har fire faser: Opsving, højkonjunktur, nedgang og lavkonjunktur
2. Ledighed måler arbejdsløshed: Høj ledighed betyder dårlig konjunktur, lav ledighed betyder god konjunktur
3. Okun's lov: Høj BNP-vækst fører til faldende ledighed, lav vækst fører til stigende ledighed
4. Betalingsbalancen: Viser Danmarks transaktioner med udlandet
5. Konjunkturindikatorer: Førindikatorer fortæller os, hvor økonomien er på vej hen
6. Outputgap: Måler forskellen mellem faktisk og potentielt BNP
7. Det påvirker dig: Som finansøkonom skal du forstå konjunkturer for at rådgive korrekt