Varemarkedet på kort sigt

Dette kapitel handler om Keynes-modellen og varemarkedet på kort sigt, samt SE-SU modellen (også kaldt AD-AS modellen på engelsk). Vi fokuserer på, hvordan den samlede efterspørgsel bestemmer nationalindkomsten, og hvordan politiske indgreb kan stabilisere økonomien. Som finansøkonom skal du forstå, hvordan ændringer i forbrug, investeringer og offentlige udgifter forplanter sig gennem økonomien via multiplikatoren, samt hvordan både nationalindkomst og inflation bestemmes i SE-SU modellen.

Centrale emner

• Keynes-modellen: Forstå efterspørgselsstyret ligevægt (Y = SE).
• Multiplikatoreffekten: Hvorfor små ændringer kan få stor effekt.
• SE-SU modellen: Forstå samspillet mellem efterspørgsel, udbud, nationalindkomst og inflation.
• Økonomisk politik: Erfaringer med finans- og pengepolitik og deres effekter i SE-SU modellen.
• Afledte effekter: Hvordan politik påvirker saldo, beskæftigelse og betalingsbalance.

Varemarkedet er markedet for varer og tjenester. I Keynes-modellen antager vi, at det er efterspørgselsstyret på kort sigt. Det betyder, at produktionen (BNP) tilpasser sig den samlede efterspørgsel.

1. Efterspørgslen - Hvad bestemmer forbruget?

Efterspørgslen (SE) består af privat forbrug (C), investeringer (I), offentlige udgifter (G) og nettoeksport (X-IM). Her er de vigtigste faktorer:

2. Keynes-modellen: Ligevægt på varemarkedet

Keynes-modellen viser, hvordan den samlede efterspørgsel (SE) bestemmer produktionen (Y). Ligevægten findes, hvor efterspørgslen er præcis lig med produktionen (Y = SE). For at finde dette punkt bruger vi en 45°-linje.

45°-linjen er en hjælpelinje der viser alle de punkter i koordinatsystemet, hvor værdien på x-aksen (Y) er præcis den samme som værdien på y-aksen (SE). Det er en grundforudsætning for modellen, da en økonomi kun kan være i ligevægt, når alt det der produceres (Y), også bliver efterspurgt (SE).

Figur 6.1: Keynes-modellen i ligevægt.
SE-kurven (rød): Viser den samlede efterspørgsel. Den starter over nul på grund af det "autonome" forbrug (forbrug uafhængigt af indkomst).
45°-linjen (stiplet grå): Dette er ligevægtslinjen. Den består af alle de punkter, hvor Y og SE værdier er præcis de samme (Y = SE). Det er her, udbud og efterspørgsel stemmer overens.
Punkt 0 (gult punkt): Her krydser SE-kurven (rød) 45°-linjen (stiplet grå), og økonomien lander i sin faktiske ligevægt. Ved dette gule punkt er produktionen (Y) lig med efterspørgslen (SE). Dette er det eneste ligevægtspunkt i modellen, hvor alt der produceres også bliver efterspurgt.

3. Multiplikatoreffekten

Multiplikatoreffekten betyder, at en indledende stigning i efterspørgslen (f.eks. ved højere G) starter en kædereaktion af forbrug og produktion.

Figur 6.2: Multiplikatoreffekten. Diagrammet viser den kumulerede effekt runder for runde. Den mørkeblå del nederst viser den indledende offentlige investering (f.eks. 100 mia. kr. i infrastruktur). Hver lysere blå farve ovenpå viser det ekstra forbrug, der genereres i hver runde. Den samlede effekt (400 mia. kr.) bliver større end den oprindelige investering, hvilket viser multiplikatoreffekten. Hver farvebånd repræsenterer en runde i multiplikatorprocessen, hvor den oprindelige investering skaber nye indkomster, som igen skaber nyt forbrug.

4. Økonomisk politik i Keynes-modellen

Staten og centralbanken kan bruge politik til at påvirke efterspørgslen og derved nationalindkomsten.

4.1 Kontraktiv Politik: Skift i SE-kurven

Når vi fører kontraktiv politik (skærer i G eller hæver renten), skifter SE-kurven parallelt nedad.

Figur 6.3: Kontraktiv politik i Keynes-modellen. Herover ses effekten af kontraktiv politik (f.eks. nedskæringer i offentlige udgifter eller højere renter). Den oprindelige SE-kurven vises som en rød fuld linje. Når kontraktiv politik føres, skifter SE-kurven parallelt nedad til den røde stiplede linje (SE_Ny). Dette betyder, at efterspørgslen er faldet ved alle niveauer af nationalindkomst. Økonomien flytter sig fra punkt 0 (gult punkt på den oprindelige kurve) til punkt 1 (blåt punkt på den nye stiplede kurve). Den lavere nationalindkomst fra Y₀ til Y₁ (markeret på x-aksen) betyder, at produktionen og dermed også beskæftigelsen falder.

4.2 Ekspansiv Politik: Skift og rotation af SE-kurven

Når vi fører ekspansiv politik (øger G eller sænker skatten t), skifter SE-kurven opad og kan blive stejlere på grund af en højere multiplikator.

Figur 6.4: Ekspansiv politik i Keynes-modellen. Herover ses effekten af ekspansiv politik (f.eks. øgede offentlige udgifter eller lavere skatter). Den oprindelige SE-kurven vises som en rød fuld linje. Når ekspansiv politik føres, skifter SE-kurven opad og bliver stejlere til den røde stiplede linje (SE med højere multiplikator). Dette betyder, at efterspørgslen er steget ved alle niveauer af nationalindkomst, og multiplikatoren er højere (kurven er stejlere). Økonomien flytter sig fra punkt 0 (gult punkt på den oprindelige kurve) til punkt 1 (blåt punkt på den nye stiplede kurve). Den højere nationalindkomst fra Y₀ til Y₁ (markeret på x-aksen) betyder, at produktionen og dermed også beskæftigelsen stiger.

5. Konsekvenser af økonomisk politik

Herunder ser vi på, hvordan henholdsvis kontraktiv og ekspansiv politik påvirker de centrale økonomiske nøgletal.

5.1 Den offentlige saldo

Figur 6.5 (Kontraktiv): Herover ses effekten af kontraktiv politik på den offentlige saldo. Når staten skærer i udgifterne eller hæver skatterne, forbedres budgetsaldoen (kurven flytter sig opad), da staten sparer penge eller får flere indtægter. Dette kan dog også reducere nationalindkomsten gennem multiplikatoreffekten.
Punkt 0 (gult punkt): Viser den oprindelige ligevægt før kontraktiv politik, hvor nationalindkomsten er Y₀ (markeret på x-aksen).
Punkt 1 (blåt punkt): Viser den nye ligevægt efter kontraktiv politik, hvor nationalindkomsten er faldet til Y₁ (markeret på x-aksen). Den lavere nationalindkomst betyder, at skatteindtægterne falder, men da staten også har skåret i udgifterne, forbedres den offentlige saldo.

Figur 6.6 (Ekspansiv): Herover ses effekten af ekspansiv politik på den offentlige saldo. Når staten øger udgifterne eller sænker skatterne, forværres budgetsaldoen (kurven flytter sig nedad), da staten bruger flere penge eller får færre indtægter. Dette kan dog også øge nationalindkomsten gennem multiplikatoreffekten.
Punkt 0 (gult punkt): Viser den oprindelige ligevægt før ekspansiv politik, hvor nationalindkomsten er Y₀ (markeret på x-aksen).
Punkt 1 (blåt punkt): Viser den nye ligevægt efter ekspansiv politik, hvor nationalindkomsten er steget til Y₁ (markeret på x-aksen). Den højere nationalindkomst betyder, at skatteindtægterne stiger, men da staten også har øget udgifterne, forværres den offentlige saldo.

5.2 Beskæftigelsen

Figur 6.7 (Kontraktiv): Herover ses et eksempel på effekten af kontraktiv politik på beskæftigelsen. Den lavere nationalindkomst fra punkt 0 (gult punkt) til punkt 1 (blåt punkt) betyder, at beskæftigelsen falder. Når produktionen (Y) falder, har virksomhederne brug for færre arbejdere, hvilket fører til højere arbejdsløshed.

Figur 6.8 (Ekspansiv): Herover ses et eksempel på effekten af ekspansiv politik på beskæftigelsen. Den højere nationalindkomst fra punkt 0 (gult punkt) til punkt 1 (blåt punkt) betyder, at beskæftigelsen stiger. Når produktionen (Y) stiger, har virksomhederne brug for flere arbejdere, hvilket fører til lavere arbejdsløshed.

5.3 Betalingsbalancen

Figur 6.9 (Kontraktiv): Herover ses effekten af kontraktiv politik på betalingsbalancen. Når nationalindkomsten falder (fra punkt 0 til punkt 1), falder forbruget, hvilket også reducerer importen. Dette forbedrer betalingsbalancen alt andet lige, da der købes færre varer fra udlandet.
Punkt 0 (gult punkt): Viser den oprindelige ligevægt før kontraktiv politik, hvor nationalindkomsten er Y₀ (markeret på x-aksen). Ved denne indkomst er betalingsbalancen negativ (underskud).
Punkt 1 (blåt punkt): Viser den nye ligevægt efter kontraktiv politik, hvor nationalindkomsten er faldet til Y₁ (markeret på x-aksen). Den lavere nationalindkomst betyder, at forbruget falder, hvilket reducerer importen og dermed forbedrer betalingsbalancen.

Figur 6.10 (Ekspansiv): Herover ses effekten af ekspansiv politik på betalingsbalancen. Når nationalindkomsten stiger (fra punkt 0 til punkt 1), stiger forbruget, hvilket også øger importen. Dette forværrer betalingsbalancen alt andet lige, da der købes flere varer fra udlandet.
Punkt 0 (gult punkt): Viser den oprindelige ligevægt før ekspansiv politik, hvor nationalindkomsten er Y₀ (markeret på x-aksen). Ved denne indkomst er betalingsbalancen positiv (overskud).
Punkt 1 (blåt punkt): Viser den nye ligevægt efter ekspansiv politik, hvor nationalindkomsten er steget til Y₁ (markeret på x-aksen). Den højere nationalindkomst betyder, at forbruget stiger, hvilket øger importen og dermed forværrer betalingsbalancen.

Efter at have forstået Keynes-modellen, som fokuserer på efterspørgslen og nationalindkomsten, skal vi nu introducere SE-SU modellen (også kaldet AD-AS modellen på engelsk). Denne model kombinerer efterspørgslen med udbuddet og viser, hvordan både nationalindkomsten og inflationen bestemmes samtidigt.

SE-SU modellen er en central makroøkonomisk model, der viser samspillet mellem samlet efterspørgsel (SE) og samlet udbud (SU). Modellen forklarer, hvordan både nationalindkomsten (Y) og inflationen (π) bestemmes i ligevægt.

I modsætning til Keynes-modellen, hvor vi antog, at priserne var faste, tager SE-SU modellen højde for, at priserne kan ændre sig. Dette giver os en mere realistisk forståelse af, hvordan økonomien fungerer både på kort og lang sigt.

1.1 De tre centrale kurver

SE-SU modellen består af tre vigtige kurver:

• SE (Samlet Efterspørgsel): En nedadgående kurve, der viser, at når inflationen stiger, falder den samlede efterspørgsel efter varer og tjenester. Dette skyldes, at højere priser reducerer købekraften.
• SU_KORT (Samlet Udbud kort sigt): En opadgående kurve, der viser, at virksomhederne på kort sigt er villige til at producere mere, når priserne stiger, fordi de kan opnå højere overskud.
• SU_LANG (Samlet Udbud lang sigt): En lodret linje, der repræsenterer økonomiens potentiale. På lang sigt kan økonomien ikke producere mere end sit potentiale, uanset prisniveauet.

En central del af SE-SU modellen er forståelsen af outputgab. Outputgabet viser, om økonomien producerer mere eller mindre end sit potentiale.

2.1 Negativt outputgab

Et negativt outputgab opstår, når den faktiske nationalindkomst (Y₀) er lavere end den potentielle nationalindkomst (Y*). Dette betyder, at økonomien ikke udnytter alle sine ressourcer fuldt ud, hvilket typisk fører til højere arbejdsløshed.

Inflationens (π) rolle ved negativt outputgab: Når der er et negativt outputgab (Y₀ < Y*), har det betydelige konsekvenser for inflationen. I SE-SU modellen ses dette ved, at ligevægtspunktet (hvor SE-kurven og SU_KORT-kurven mødes) ligger til venstre for SU_LANG-linjen. Ved dette punkt er inflationen typisk lavere end den ville være ved fuld kapacitetsudnyttelse. Dette skyldes flere faktorer:

• Svag efterspørgsel: Når økonomien producerer under sit potentiale, er efterspørgslen efter varer og tjenester svagere. Virksomhederne har svært ved at sælge deres produkter, hvilket gør det vanskeligt at hæve priserne. I nogle tilfælde kan virksomhederne endda blive nødt til at sænke priserne for at tiltrække kunder.
• Konkurrence om kunder: Med høj arbejdsløshed og lavere indkomster har forbrugerne mindre købekraft. Virksomhederne konkurrerer derfor hårdere om de færre kunder, hvilket holder priserne nede.
• Lavt udnyttelsesgrad: Når virksomhederne ikke udnytter deres produktionskapacitet fuldt ud, er der ingen pres på at øge produktionen, og derfor mindre grund til at hæve priserne. Produktionsomkostningerne stiger typisk ikke, når der er ledig kapacitet.
• Lønpres nedad: Med høj arbejdsløshed har arbejdstagere svært ved at forhandle lønstigninger. Dette reducerer virksomhedernes omkostninger og giver dem mindre grund til at hæve priserne.

I ekstreme tilfælde kan et stort negativt outputgab endda føre til deflation (negativ inflation), hvor priserne faktisk falder. Dette er problematisk, fordi det kan skabe en deflationsspiral: Når priserne falder, udskyder forbrugerne køb i håb om endnu lavere priser, hvilket reducerer efterspørgslen yderligere og presser priserne endnu længere ned.

I SE-SU modellen vises dette ved, at inflationen (π₀) ved det negative outputgab typisk er lavere end den inflationsrate, der ville opstå ved fuld kapacitetsudnyttelse. Dette giver politikerne mulighed for at føre ekspansiv politik (både finans- og pengepolitik) for at lukke outputgabet uden at skabe for høj inflation. Ved at skubbe SE-kurven til højre kan økonomien bevæge sig mod sit potentiale, hvilket både reducerer arbejdsløsheden og kan tillade en moderat stigning i inflationen til et mere normalt niveau.

Figur 6.11: SE/SU model – Negativt output gab.
SE-kurven (rød, tyk): Samlet efterspørgsel. Den er nedadgående, fordi højere inflation reducerer købekraften.
SE_Ny (rød stiplede): SE efter ekspansiv politik – kurven er skubbet til højre. Den krydser SU_KORT ved punkt 1, hvor outputgabet er lukket.
SU_KORT-kurven (blå): Kortsigtet udbud. Den er opadgående, fordi virksomhederne producerer mere ved højere priser.
SU_LANG-linjen (grå lodret): Økonomiens potentiale (Y*).
Punkt 0 (gult): Kortsigtet ligevægt før politik. Y₀ < Y* → negativt outputgab. Inflationen er π₀.
Punkt 1 (blåt): Ny ligevægt efter ekspansiv politik. SE_Ny skubbet til højre; Y₁ = Y* (gabet lukket). Inflationen er π₁.

2.2 Positivt outputgab

Et positivt outputgab opstår, når den faktiske nationalindkomst (Y₀) er højere end den potentielle nationalindkomst (Y*). Dette betyder, at økonomien kører over kapacitet – den producerer mere end den kan opretholde på lang sigt – hvilket typisk fører til højere inflation og overophedning.

Inflationens (π) rolle ved positivt outputgab: Når der er et positivt outputgab (Y₀ > Y*), er inflationen typisk højere end ved fuld kapacitetsudnyttelse. I SE-SU modellen ses dette ved, at ligevægtspunktet (hvor SE-kurven og SU_KORT-kurven mødes) ligger til højre for SU_LANG-linjen. Årsager inkluderer stærk efterspørgsel, knap arbejdskraft og pres på priser og lønninger. Politikerne har derfor typisk behov for at føre kontraktiv politik (både finans- og pengepolitik) for at lukke outputgabet og dæmpe inflationen. Ved at skubbe SE-kurven til venstre kan økonomien bevæge sig tilbage mod sit potentiale.

Figur 6.12: SE/SU model – Positivt output gab.
SE-kurven (rød, tyk): Samlet efterspørgsel. Den er nedadgående, fordi højere inflation reducerer købekraften.
SE_Ny (rød stiplede): SE efter kontraktiv politik – kurven er skubbet til venstre. Den krydser SU_KORT ved punkt 1, hvor outputgabet er lukket.
SU_KORT-kurven (blå): Kortsigtet udbud. Den er opadgående, fordi virksomhederne producerer mere ved højere priser.
SU_LANG-linjen (grå lodret): Økonomiens potentiale (Y*).
Punkt 0 (gult): Kortsigtet ligevægt før politik. Y₀ > Y* → positivt outputgab. Inflationen er π₀.
Punkt 1 (blåt): Ny ligevægt efter kontraktiv politik. SE_Ny skubbet til venstre; Y₁ = Y* (gabet lukket). Inflationen er π₁.

2.3 Intet outputgab

Når den faktiske nationalindkomst (Y₀) er lig med den potentielle nationalindkomst (Y*), siger vi, at der er intet outputgab. Dette er den ideelle situation, hvor økonomien udnytter alle sine ressourcer optimalt uden at skabe unødvendig inflation.

Figur 6.13: SE/SU model kort og lang sigt (intet outputgab).
Herover ses et eksempel på en økonomi uden outputgab - dette er den ideelle situation, som vi forsøger at ramme vha. af konjunkturpolitik.
Punkt 0 (gult punkt): I denne model er ligevægtspunktet (det gule punkt) placeret præcis på SU_LANG-linjen (grå lodret), hvor SE-kurven (rød) og SU_KORT-kurven (blå) også krydser hinanden. Dette gule punkt betyder, at økonomien opererer ved sit potentiale. Her er den faktiske produktion (Y₀, markeret på x-aksen) lig med den potentielle produktion (Y*), og inflationen er π₀ (markeret på y-aksen). Der er ingen unødvendig inflation eller arbejdsløshed ved dette gule punkt.

For at forstå, hvordan politik påvirker økonomien gennem SE-SU modellen, er det vigtigt at kende de faktorer, der kan flytte de forskellige kurver.

3.1 Faktorer der påvirker SE (Samlet Efterspørgsel)

SE-kurven kan skiftes gennem konjunkturpolitik:

• Finanspolitik (FP):
  • Skatter og afgifter: Når skatterne sænkes, har husholdningerne flere penge til forbrug, hvilket skubber SE-kurven til højre.
  • Offentlig forbrug (G): Øget offentligt forbrug øger direkte efterspørgslen og skubber SE-kurven til højre.
  • Offentlig investering: Statens investeringer i infrastruktur og bygninger øger efterspørgslen.
• Pengepolitik (PP):
  • Renter: Når centralbanken sænker renten, bliver det billigere at låne, hvilket øger investeringer og forbrug.
  • Pengemængde: En større pengemængde giver flere penge i omløb, hvilket øger efterspørgslen.

3.2 Faktorer der påvirker SU_KORT (Kortsigtet udbud)

SU_KORT-kurven kan skiftes gennem forskellige politiske tiltag:

• Strukturpolitik: Inflationskontrol
• Valutapolitik: Opskrivning eller nedskrivning af valutaen påvirker importpriserne og dermed produktionsomkostningerne.
• Pengepolitik: Renter og pengemængde påvirker også produktionsomkostningerne på kort sigt.
• Prispolitik: Prisstop eller maksimalpriser kan påvirke, hvordan virksomhederne reagerer på prisændringer.
• Lønpolitik: Lønstop eller lønforhandlinger påvirker produktionsomkostningerne.

3.3 Faktorer der påvirker SU_LANG (Langsigtet udbud)

SU_LANG-linjen skiftes gennem strukturpolitik:

• Vækstpolitik: Politik der øger økonomiens produktionspotentiale.
• Arbejdsmarkedspolitik:
  • Mobilitet: Gør det lettere for arbejdstagere at skifte job.
  • Fleksibilitet: Gør arbejdsmarkedet mere tilpasningsdygtigt.
  • Understøttelse: Sociale sikkerhedsnet.
  • Uddannelse: Investering i menneskelig kapital.
• Erhvervspolitik:
  • Udvikling: Støtte til virksomheders vækst.
  • Forskning: Investering i F&U.
  • Infrastruktur: Veje, broer, internet.
  • Teknologi: Digitalisering og innovation.
  • Administrativ lettelse: Færre bureaukratiske byrder.
  • Skatteregler: Favorabel skattepolitik for virksomheder.
  • Lovgivning: Regler der fremmer vækst.

Finanspolitik påvirker økonomien primært gennem ændringer i SE-kurven. Når staten fører ekspansiv finanspolitik (øger G eller sænker T), skubber det SE-kurven til højre.

4.1 Ekspansiv finanspolitik

Ekspansiv finanspolitik betyder, at staten enten øger sine udgifter (G) eller sænker skatterne (T). Dette øger den samlede efterspørgsel, fordi:

• Højere offentlige udgifter betyder direkte øget efterspørgsel efter varer og tjenester.
• Lavere skatter giver husholdningerne flere penge til forbrug.
• Begge tiltag skaber en multiplikatoreffekt, hvor den oprindelige stigning i efterspørgslen forstærkes gennem flere runder af forbrug.

Figur 6.13: SE/SU model – Ekspansiv finanspolitik.
Herover ses effekten af ekspansiv finanspolitik (fx når staten øger G eller sænker T). Den oprindelige SE-kurven vises som en rød fuld linje. Når ekspansiv finanspolitik føres, skubber det SE-kurven til højre til SENy (rød stiplede linje). Dette betyder, at ved ethvert niveau af inflation er efterspørgslen nu højere end før.
Effekten: Økonomien bevæger sig fra punkt 0 (gult punkt, hvor den oprindelige SE-kurve krydser SU_KORT) til punkt 1 (blåt punkt, hvor den nye stiplede SE-kurve krydser SU_KORT). Både nationalindkomsten (Y₀ → Y₁, markeret på x-aksen) og inflationen (π₀ → π₁, markeret på y-aksen) stiger.
Forklaring: Den øgede efterspørgsel (SE-kurven er flyttet til højre) presser priserne opad, og virksomhederne producerer mere for at imødekomme den øgede efterspørgsel ved at følge SU_KORT-kurven (blå). På kort sigt fører dette til både højere produktion og højere inflation.

4.2 Kontraktiv finanspolitik

Kontraktiv finanspolitik betyder, at staten enten reducerer sine udgifter (G) eller hæver skatterne (T). Dette reducerer den samlede efterspørgsel, fordi:

• Lavere offentlige udgifter betyder direkte reduceret efterspørgsel.
• Højere skatter reducerer husholdningernes disponible indkomst og dermed forbruget.
• Multiplikatoreffekten virker også her, men i omvendt retning - den oprindelige fald i efterspørgslen forstærkes.

Effekten: SE-kurven skubbes til venstre. Økonomien bevæger sig til et nyt ligevægtspunkt med lavere nationalindkomst og lavere inflation. Dette kan være nødvendigt, hvis økonomien er overophedet, men kan også føre til højere arbejdsløshed.

Pengepolitik påvirker også økonomien primært gennem ændringer i SE-kurven, men kan også påvirke SU_KORT-kurven på kort sigt.

5.1 Ekspansiv pengepolitik

Ekspansiv pengepolitik betyder, at centralbanken sænker renten eller øger pengemængden. Dette øger den samlede efterspørgsel, fordi:

• Lavere renter gør det billigere at låne, hvilket øger investeringer i virksomheder og forbrug (fx boligkøb).
• Større pengemængde betyder flere penge i omløb, hvilket øger efterspørgslen.
• Lavere renter reducerer også omkostningerne ved at holde penge, hvilket kan øge forbruget.

Figur 6.14: SE/SU model kort sigt når SE stiger.
Herover ses effekten af ekspansiv pengepolitik (fx når centralbanken sænker renten). Den oprindelige SE-kurven vises som en rød fuld linje. Når ekspansiv pengepolitik føres, skubber det SE-kurven til højre til SENy (rød stiplede linje). Dette betyder, at ved ethvert niveau af inflation er efterspørgslen nu højere end før.
Effekten: Økonomien bevæger sig fra punkt 0 (gult punkt, hvor den oprindelige SE-kurve krydser SU_KORT) til punkt 1 (blåt punkt, hvor den nye stiplede SE-kurve krydser SU_KORT). Både nationalindkomsten (Y₀ → Y₁, markeret på x-aksen) og inflationen (π₀ → π₁, markeret på y-aksen) stiger.
Forklaring: Den lavere rente stimulerer investeringer og forbrug, hvilket øger efterspørgslen (SE-kurven flytter sig til højre). Virksomhederne reagerer ved at producere mere (følger SU_KORT-kurven, blå), men også ved at hæve priserne, hvilket fører til højere inflation på kort sigt. Dette er den samme type effekt som ved ekspansiv finanspolitik, men opnås gennem pengepolitik i stedet.

5.2 Kontraktiv pengepolitik

Kontraktiv pengepolitik betyder, at centralbanken hæver renten eller reducerer pengemængden. Dette reducerer den samlede efterspørgsel, fordi:

• Højere renter gør det dyrere at låne, hvilket reducerer investeringer og forbrug.
• Mindre pengemængde betyder færre penge i omløb, hvilket reducerer efterspørgslen.
• Højere renter gør det også mere attraktivt at spare i stedet for at bruge penge.

Effekten: SE-kurven skubbes til venstre. Økonomien bevæger sig til et nyt ligevægtspunkt med lavere nationalindkomst og lavere inflation. Dette kan være nødvendigt for at bekæmpe inflation, men kan også føre til højere arbejdsløshed og lavere vækst.

Både finanspolitik og pengepolitik kan bruges til at påvirke økonomien gennem SE-SU modellen, men der er vigtige forskelle:

En vigtig pointe i SE-SU modellen er forskellen mellem kortsigtede og langsigtede effekter:

7.1 Kortsigtet effekt

På kort sigt kan både ekspansiv FP og PP øge både nationalindkomsten og inflationen. Dette sker, fordi økonomien bevæger sig langs SU_KORT-kurven, hvor højere efterspørgsel både fører til højere produktion og højere priser.

7.2 Langsigtet effekt

På lang sigt vil økonomien altid vende tilbage til sit potentiale (SU_LANG). Hvis ekspansiv politik skubber produktionen over potentialet, vil inflationen stige, hvilket til sidst reducerer efterspørgslen igen, indtil økonomien er tilbage ved potentialet.

Dette betyder, at ekspansiv politik primært påvirker inflationen på lang sigt, mens effekten på nationalindkomsten gradvist forsvinder, når økonomien vender tilbage til sit potentiale.

SE-SU modellen hjælper os med at forstå:

• Hvorfor inflationen stiger: Når efterspørgslen overstiger udbuddet på kort sigt, presser det priserne opad.
• Hvordan politik virker: Både FP og PP påvirker økonomien gennem ændringer i SE-kurven.
• Trade-offs: På kort sigt kan vi øge produktionen, men ofte på bekostning af højere inflation.
• Outputgab: Modellen viser, hvornår økonomien opererer under eller over sit potentiale.

For finansøkonomer er det vigtigt at forstå, at SE-SU modellen supplerer Keynes-modellen ved at tage højde for inflationens rolle i økonomien. Mens Keynes-modellen fokuserer på efterspørgslen og produktionen ved faste priser, viser SE-SU modellen, hvordan priserne og inflationen også påvirkes af økonomiske forandringer.

Varemarkedet på kort sigt forstås bedst gennem Keynes-modellen, mens SE-SU modellen giver os en mere komplet forståelse af, hvordan både nationalindkomst og inflation bestemmes. De vigtigste punkter er:

1. Efterspørgslen (SE): Består af C + I + G + (X - IM). Det er den, der driver BNP på kort sigt i Keynes-modellen.
2. Ligevægt i Keynes-modellen: Opstår der, hvor den samlede efterspørgsel er lig med produktionen (SE = Y).
3. Multiplikatoreffekten: Gør, at en ændring i efterspørgslen får en forstærket effekt på nationalindkomsten.
4. SE-SU modellen: Viser samspillet mellem samlet efterspørgsel (SE), kortsigtet udbud (SU_KORT) og langsigtet udbud (SU_LANG). Modellen forklarer, hvordan både nationalindkomst og inflation bestemmes samtidigt.
5. Outputgab: Forskellen mellem faktisk produktion og potentiel produktion. Et negativt outputgab betyder, at økonomien producerer under sit potentiale.
6. Finanspolitik (FP): Påvirker økonomien gennem ændringer i offentlige udgifter (G) og skatter (T), hvilket skubber SE-kurven.
7. Pengepolitik (PP): Påvirker økonomien gennem ændringer i rente og pengemængde, hvilket også skubber SE-kurven.
8. Politik: Valget mellem ekspansiv og kontraktiv politik afhænger af, om man vil bekæmpe ledighed eller forbedre saldo og betalingsbalance. På kort sigt kan ekspansiv politik øge både produktion og inflation, mens effekten på produktionen gradvist forsvinder på lang