Strukturpolitik har til formål at ændre og forbedre de grundlæggende økonomiske
strukturer for at fremme langsigtet
vækst og udvikling.
Målet er at skabe en mere effektiv, konkurrencedygtig og bæredygtig
økonomi ved at forbedre
infrastrukturen, arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og rammebetingelserne for
virksomheder.
I kombination med
vækstpolitik bør inflationskontrol inkluderes for at sikre økonomisk stabilitet. Penge-
og valutapolitik samt løn- og
prispolitik er vigtige redskaber i inflationskontrollen og er afgørende for at
forhindre, at strukturpolitiske tiltag
undermines af ustabile prisniveauer.
Investering i infrastruktur
Regeringen kan investere i fysisk infrastruktur som veje, jernbaner, havne og
telekommunikation for at forbedre
effektiviteten og sammenkoblingen i økonomien.
Uddannelse og arbejdsmarked
Forbedring af uddannelsessystemet og tilpasning af arbejdsmarkedet for at øge
arbejdsstyrkens kvalifikationer og
fleksibilitet.
Regulering og konkurrence
Reformering af lovgivning og reguleringer for at fremme konkurrence, reducere
bureaukrati og skabe et mere gunstigt
erhvervsklima.
Innovation og forskning
Støtte til forskning og udvikling samt fremme af innovation for at sikre teknologiske
fremskridt og øge produktiviteten.
Miljø og bæredygtighed
Implementering af politikker, der fremmer bæredygtig udvikling og beskytter miljøet,
hvilket også kan indebære
investering i grøn teknologi og energibesparelser.
Inflationskontrol
Anvendelse af penge- og finanspolitikker til at holde inflationen under kontrol, hvilket
sikrer en stabil økonomi og
forudsigelige prisniveauer.
Pris- og lønpolitik
Implementering af politikker for at styre pris- og lønudviklingen, hvilket kan inkludere
aftaler mellem arbejdsmarkedets
parter for at undgå inflationsdrevne løn- og prisspiraler.
Pengepolitik
Centralbanken kan justere renteniveauer og pengemængden for at kontrollere inflationen.
Ved at hæve
renterne kan centralbanken reducere efterspørgslen i økonomien, hvilket dæmper
inflationspresset. Omvendt kan lavere
renter øge efterspørgslen og stimulere økonomien.
Valutapolitik
Centralbanken kan også intervenere på valutamarkedet for at påvirke valutakursen. En
stærkere valuta kan
reducere importpriserne og dermed inflationen, mens en svagere valuta kan øge
eksportkonkurrenceevnen men potentielt øge
inflationen.
Øget produktivitet
Forbedrede infrastrukturer og et bedre uddannet arbejdsmarked kan øge produktiviteten og
økonomiens effektivitet.
Øget konkurrenceevne
Reformering af reguleringer og fremme af innovation kan gøre økonomien mere
konkurrencedygtig på globalt plan.
Langsigtet økonomisk vækst
Ved at forbedre de grundlæggende økonomiske strukturer kan strukturpolitik bidrage til
bæredygtig og vedvarende
økonomisk vækst.
Bæredygtig udvikling
Miljøvenlige investeringer og bæredygtige politikker kan sikre, at økonomisk vækst ikke
sker på bekostning af miljøet.
Forbedret arbejdsmarked
Investeringer i uddannelse og arbejdsmarkedsreformer kan føre til lavere arbejdsløshed
og højere indkomstniveauer.
Inflationskontrol
Effektiv kontrol af inflationen sikrer stabilitet i økonomien, hvilket beskytter
borgernes købekraft og skaber et
forudsigeligt erhvervsklima.
Pris- og lønstabilitet
Kontrolleret pris- og lønudvikling kan forhindre inflationsdrevet løn- og prisspiraler,
hvilket bidrager til økonomisk
stabilitet og forudsigelighed.
Målet for strukturpolitik er at udvikle økonomien, så man når en nyt højere niveau for den potentielle nationalindkomst, ved at forskyde SULang
Ovenfor har succesfuld vækstpolitik flyttet SULang mod højre, mens inflationskontrollen sikrer et fornuftigt inflationært niveau.
Danmark (Flexicurity-modellen 1990'erne)
Baggrund: Danmark ønskede at kombinere arbejdsmarkedsfleksibilitet med social sikkerhed.
Tiltag: Introduktion af flexicurity-modellen, som kombinerer fleksible ansættelses- og
afskedigelsesregler med en stærk
social sikkerhed og aktive arbejdsmarkedspolitikker.
Effekt: Modellen har ført til lav arbejdsløshed, høj jobmobilitet og en stærk økonomisk
vækst, samtidig med at den
sociale sikkerhed er opretholdt.
Sydkorea (1960'erne og 1970'erne)
Baggrund: Sydkorea ønskede at transformere sin økonomi fra landbrug til industri.
Tiltag: Massiv investering i uddannelse, infrastruktur og teknologisk udvikling samt
eksportorienteret industripolitik.
Effekt: Sydkorea blev en af verdens førende industrinationer med høj økonomisk vækst og
betydelige teknologiske
fremskridt.
Tyskland (Agenda 2010)
Baggrund: Tyskland oplevede høj arbejdsløshed og svag økonomisk vækst i begyndelsen af
2000'erne.
Tiltag: Under Gerhard Schröder gennemførte Tyskland "Agenda 2010"-reformer, som
omfattede reformer af arbejdsmarkedet,
reduktion af sociale ydelser og skatteforhøjelser.
Effekt: Reformerne bidrog til at forbedre Tysklands økonomiske konkurrenceevne og
stabilisere de offentlige finanser,
men blev også kritiseret for at skabe større økonomisk usikkerhed og sociale
udfordringer for mange borgere.
Finland (1990'erne)
Baggrund: Finland stod over for en alvorlig økonomisk krise med høj arbejdsløshed og lav
økonomisk vækst.
Tiltag: Investering i uddannelse, forskning og udvikling samt støtte til teknologisk
innovation, især inden for IT og
telekommunikation.
Effekt: Finland blev en global leder inden for teknologi og innovation, med virksomheder
som Nokia, og oplevede en stærk
økonomisk genopretning og vækst.