Ekspansiv pengepolitik


Til forsiden

  • Formål

    Ekspansiv pengepolitik er en type økonomisk politik, der har til formål at øge den samlede efterspørgsel i økonomien ved at gøre det billigere at låne penge og øge pengemængden. Den bruges typisk i perioder med lav økonomisk vækst, høj arbejdsløshed eller deflation. Formålet med ekspansiv pengepolitik er at stimulere økonomisk vækst, reducere arbejdsløshed og forhindre deflation ved at øge udgifterne til forbrug og investeringer.
    Bemærk Danmark kan ikke føre selvstændig pengepolitik pga. fastkurspolitikken overfor euroen.

    Ekspansiv pengepolitik hjælper med at øge den økonomiske vækst (lukker et negativt outputgab) ved at øge efterspørgslen i økonomien. Formålet er at reducere arbejdsløshed, øge produktionen og styrke den økonomiske vækst. Ved at øge den samlede efterspørgsel kan regeringen skabe flere jobmuligheder og støtte virksomheder, hvilket kan føre til en generel forbedring af økonomiens sundhed og stabilitet.

    Ekspansiv pengepolitik kan hjælpe med at lukke et negativt outputgab som set ovenfor.

    Herover er eksempel en økonomi uden outputgab, vi forsøger vha. af konjunkturpolitik at ramme denne situation.

  • Værktøjer

    Rentesænkninger ↓:
    Reduktion af styringsrenten: Centralbanken sænker den primære rente, som påvirker andre renter i økonomien, herunder boliglånsrenter og forretningsrenter. Lavere renter gør det billigere at låne penge, hvilket kan øge forbruget og investeringerne.

    Kvantitative lempelser ↑:
    Opkøb af værdipapirer: Centralbanken køber statsobligationer og andre finansielle aktiver for at øge pengemængden og sænke de langsigtede renter. Dette tilføjer likviditet til økonomien og kan stimulere investeringer.

  • Effekter:

    Effekterne af ekspansiv pengepolitik kan være betydelige og varierer afhængigt af den økonomiske kontekst og politikernes specifikke udformning. Her er nogle af de vigtigste effekter:

    Øget økonomisk vækst
    Ekspansiv pengepolitik kan stimulere økonomisk vækst ved at øge forbruget og investeringerne. Lavere renter gør det billigere at låne penge, hvilket kan føre til øget efterspørgsel efter varer og tjenester, og dermed højere produktion og beskæftigelse.

    Reduceret arbejdsløshed
    Ved at øge den økonomiske aktivitet kan ekspansiv pengepolitik hjælpe med at skabe flere job og reducere arbejdsløsheden. Øget efterspørgsel efter varer og tjenester kan føre til flere ansættelser i både den offentlige og private sektor.

    Højere inflation
    Øget pengemængde og lavere renter kan føre til højere inflation, hvis efterspørgslen stiger hurtigere end udbuddet af varer og tjenester. Dette kan være ønskeligt, hvis inflationen tidligere har været for lav eller negativ.

    Øget låntagning
    Lavere renter kan føre til øget låntagning af både forbrugere og virksomheder, hvilket kan stimulere investeringer og forbrug. Dette kan dog også føre til højere gældsniveauer, som kan være en risiko på lang sigt.

    Stigning i aktivpriser
    Ekspansiv pengepolitik kan føre til højere priser på aktiver som aktier og ejendomme, da investorer søger højere afkast i et miljø med lavere renter. Dette kan øge formueeffekten og yderligere stimulere forbruget.

    Forbedring Offentlige finanser Ekspansiv pengepolitik kan indirekte påvirke de offentlige finanser, men virkningen er ikke altid direkte eller umiddelbar. Ved at stimulere økonomisk vækst kan ekspansiv pengepolitik føre til højere indkomst for både virksomheder og privatpersoner. Dette kan øge skatteindtægterne fra indkomstskat, selskabsskat og moms. Når flere mennesker kommer i arbejde, reduceres udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse og andre sociale ydelser. Samtidig øges skatteindtægterne fra de nyligt beskæftigede.

    Betalingsbalancen Generelt kan de vigtigste kortsigtede effekter opsummeres således:
    Forværret handelsbalance: Øget import som følge af højere indenlandsk efterspørgsel kan forværre handelsbalancen.
    Lavere renter kan medføre investorer søger bedre forrentning i andre lande hvilket depricierer valutaen, hvilket kan gøre eksport billigere og mere konkurrencedygtig på verdensmarkedet. Dette kan forbedre handelsbalancen, men også føre til højere importpriser.

  • Figurer

    Ekspansiv pengepolitik medfører herover at både nationalindkomsten og inflationen stiger fra Y0 og π0 til Y1 og π1

    Ekspansiv pengepolitik medfører herover nationalindkomsten stiger fra Y0 til Y1

    Ekspansiv pengepolitik medfører herover en forbedring af den offentlige saldo fra 0 til 1.

    Ekspansiv pengepolitik medfører stigende beskæftigelse herover stiger fra L0 til L1.

  • Eksempler

    USA under finanskrisen (2008)
    Baggrund: Den globale finanskrise forårsagede en alvorlig recession med høj arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed.
    Tiltag: Den amerikanske centralbank (Federal Reserve) sænkede renterne til næsten nul og indførte kvantitative lempelser (QE), hvor de opkøbte statsobligationer og andre finansielle aktiver for at øge pengemængden og sænke de langsigtede renter.
    Effekt: Tiltagene hjalp med at stabilisere finansmarkederne, stimulere økonomisk vækst og reducere arbejdsløsheden. Der var dog debat om de langsigtede effekter på inflation og finansiel stabilitet.

    Eurozonen under gældskrisen (2010'erne)
    Baggrund: Eurozonen oplevede en gældskrise med høj arbejdsløshed og økonomisk stagnation i flere medlemslande.
    Tiltag: Den Europæiske Centralbank (ECB) sænkede renterne til historisk lave niveauer og lancerede et omfattende program for kvantitative lempelser, hvor de opkøbte statsobligationer fra medlemslandene for at øge likviditeten og stimulere økonomien.
    Effekt: Tiltagene hjalp med at stabilisere euroområdet, reducere låneomkostningerne for gældsplagede lande og stimulere økonomisk vækst. Der var dog bekymring over den langsigtede påvirkning på finansiel stabilitet og ulighed.

    Japan under Abenomics (2010'erne)
    Baggrund: Japan oplevede langsom økonomisk vækst og deflation i årtier.
    Tiltag: Bank of Japan indførte en aggressiv ekspansiv pengepolitik med meget lave renter og store opkøb af statsobligationer og andre aktiver for at øge pengemængden og bekæmpe deflation.
    Effekt: Abenomics bidrog til at stimulere økonomisk vækst og reducere deflation, men resultaterne var blandede med hensyn til langsigtet økonomisk reform og gældsstabilisering.

    Kina under COVID-19-pandemien (2020)
    Baggrund: COVID-19-pandemien forårsagede en global økonomisk nedgang, der påvirkede Kinas økonomi betydeligt.
    Tiltag: People's Bank of China sænkede renterne, reducerede reservekravene for banker og indførte likviditetsinjektioner for at støtte økonomien og sikre, at virksomheder havde adgang til kredit.
    Effekt: Tiltagene hjalp med at stabilisere Kinas økonomi, opretholde økonomisk vækst og reducere de negative effekter af pandemien på arbejdsmarkedet og virksomheder.

    Storbritannien efter Brexit-afstemningen (2016)
    Baggrund: Efter afstemningen om Brexit i 2016 oplevede Storbritannien økonomisk usikkerhed og frygt for lavere vækst.
    Tiltag: Bank of England sænkede renten og indførte kvantitative lempelser ved at opkøbe statsobligationer og virksomhedsobligationer for at øge likviditeten og stimulere økonomien.
    Effekt: Tiltagene hjalp med at stabilisere finansmarkederne og støtte økonomisk vækst i en periode med stor usikkerhed. Der var dog bekymringer om den langsigtede påvirkning på inflation og boligmarkedet.