Ekspansiv Finanspolitik


Til forsiden

  • Formål

    Ekspansiv finanspolitik er en type finanspolitik, der har til formål at øge eller stimulere økonomisk aktivitet. Den bruges typisk, når en økonomi oplever lav vækst, høj arbejdsløshed eller står over for en recession. Ekspansiv finanspolitik involverer enten en stigning i offentlige udgifter, en reduktion i skatter eller en kombination af begge dele.

    Ekspansiv finanspolitik hjælper med at øge den økonomiske vækst (lukker et negativt outputgab) ved at øge efterspørgslen i økonomien. Formålet er at reducere arbejdsløshed, øge produktionen og styrke den økonomiske vækst. Ved at øge den samlede efterspørgsel kan regeringen skabe flere jobmuligheder og støtte virksomheder, hvilket kan føre til en generel forbedring af økonomiens sundhed og stabilitet.

    Ekspansiv finanspolitik kan hjælpe med at lukke et negativt outputgab som set ovenfor.

    Herover er eksempel en økonomi uden outputgab, vi forsøger vha. af konjunkturpolitik at ramme denne situation.

  • Værktøjer

    Øgede offentlige udgifter ↑: Regeringen kan øge investeringer i infrastruktur, uddannelse, sundhedsvæsen og sociale ydelser for at stimulere økonomien.

    Skattereduceringer ↓: Lavere skatter (indkomstskatter, selskabsskatter, moms osv.) øger den disponible indkomst for husholdninger og virksomheder, hvilket fremmer forbrug og investeringer.

    Øgede overførsler ↑: Forhøjelse af overførselsindkomster som arbejdsløshedsunderstøttelse og pensioner kan øge forbruget ved at give borgerne mere disponibel indkomst.

  • Effekter:

    Effekterne af ekspansiv finanspolitik kan være betydelige og varierer afhængigt af den økonomiske kontekst og politikernes specifikke udformning. Her er nogle af de vigtigste effekter:

    Øget økonomisk vækst
    Ekspansiv finanspolitik kan stimulere økonomisk vækst ved at øge den samlede efterspørgsel. Øgede offentlige udgifter og lavere skatter kan føre til højere forbrug og investeringer, hvilket kan øge bruttonationalproduktet (BNP).

    Reduceret arbejdsløshed
    Ved at stimulere økonomisk aktivitet kan ekspansiv finanspolitik skabe flere job. Øgede offentlige projekter og højere efterspørgsel efter varer og tjenester kan føre til flere ansættelser i både den offentlige og private sektor.

    Højere inflation
    Ekspansiv finanspolitik kan øge inflationen ved at øge den samlede efterspørgsel i økonomien. Hvis efterspørgslen overstiger udbuddet, kan priserne stige, hvilket kan føre til inflation.

    Forværring af offentlige finanser
    Øgede offentlige udgifter og/eller reducerede skatter kan forværre budgetunderskuddet og øge den offentlige gæld, hvis de ikke modsvares af tilsvarende indtægter. Dette kan på lang sigt være en udfordring for de offentlige finanser.

    Øget importefterspørgsel
    Højere økonomisk aktivitet og forbrug kan føre til øget import af udenlandske varer og tjenester. Dette kan forværre betalingsbalancen, hvis importen stiger mere end eksporten.

    Forbedret forbrugertillid
    Ekspansiv finanspolitik kan forbedre forbrugernes tillid til økonomien. Når husholdninger og virksomheder oplever øget økonomisk aktivitet og flere jobmuligheder, kan deres tillid og forbrugsvillighed øges.

  • Figurer

    Ekspansiv finanspolitik medfører herover at både nationalindkomsten og inflationen stiger fra Y0 og π0 til Y1 og π1

    Ekspansiv finanspolitik medfører herover nationalindkomsten stiger fra Y0 til Y1

    Ekspansiv finanspolitik ovenfor f.eks. lavere skatter medfører herover nationalindkomsten stiger fra Y0 til Y1

    Ekspansiv finanspolitik medfører herover en forværring af den offentlige saldo fra 0 til 1 til 2.

    Ekspansiv finanspolitik medfører stigende beskæftigelse herover stiger fra L0 til L1.

    Ekspansiv finanspolitik medfører alt andet lige en stigning i importen grundet den højere efterspørgsel og dermed en forværring af betalingsbalancen.

  • Eksempler

    Danmark under COVID-19-pandemien (2020)
    Baggrund: COVID-19-pandemien forårsagede en økonomisk nedgang med høj arbejdsløshed og nedlukning af virksomheder.
    Tiltag: Den danske regering indførte omfattende økonomiske hjælpepakker, der inkluderede støtte til virksomheder, lønkompensationsordninger, og øgede offentlige investeringer for at holde økonomien i gang.
    Effekt: Tiltagene hjalp med at reducere arbejdsløsheden og støtte økonomien gennem pandemien, hvilket bidrog til en relativt hurtig økonomisk genopretning.

    USA under præsident Franklin D. Roosevelt (1930'erne)
    Baggrund: USA oplevede den store depression med massiv arbejdsløshed og økonomisk nedgang.
    Tiltag: Roosevelt introducerede New Deal-programmet, som omfattede omfattende offentlige udgifter på infrastrukturprojekter, sociale ydelser og støtte til landbruget. Der blev også indført jobprogrammer som Civilian Conservation Corps (CCC) og Works Progress Administration (WPA).
    Effekt: New Deal hjalp med at reducere arbejdsløsheden og stimulere økonomisk vækst, selvom det tog tid at fuldt ud komme ud af depressionen. Det skabte også langsigtede sociale og økonomiske reformer.

    USA efter finanskrisen (2008)
    Baggrund: Den globale finanskrise forårsagede en alvorlig recession med høj arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed.
    Tiltag: Den amerikanske regering under præsident Barack Obama vedtog American Recovery and Reinvestment Act (ARRA) i 2009, som omfattede store offentlige investeringer i infrastruktur, uddannelse og grøn energi samt skattenedsættelser.
    Effekt: Tiltagene hjalp med at stimulere økonomien, reducere arbejdsløsheden og sætte gang i den økonomiske vækst. Der var dog debat om effektiviteten og omfanget af de langsigtede virkninger.

    Kina efter finanskrisen (2008)
    Baggrund: Den globale finanskrise påvirkede Kinas eksportdrevne økonomi betydeligt.
    Tiltag: Den kinesiske regering lancerede en omfattende stimuluspakke på 4 billioner yuan (ca. 586 milliarder USD), som fokuserede på investeringer i infrastruktur, sundhedsvæsen og uddannelse.
    Effekt: Stimuluspakken hjalp med at opretholde høj økonomisk vækst og reducere virkningerne af den globale økonomiske nedgang på Kinas økonomi.

    Japan i 2010'erne (Abenomics)
    Baggrund: Japan oplevede langsom økonomisk vækst og deflation i årtier.
    Tiltag: Premierminister Shinzo Abe introducerede en økonomisk politik kendt som "Abenomics," som omfattede ekspansiv finanspolitik med øgede offentlige udgifter på infrastruktur og sociale programmer, samt aggressive pengepolitiske lempelser og strukturreformer.
    Effekt: Abenomics bidrog til at stimulere økonomisk vækst og bekæmpe deflation, men med blandede resultater i forhold til langsigtet økonomisk reform og gældsstabilisering.