Ekspansiv finanspolitik er en type finanspolitik, der har til formål at øge eller
stimulere økonomisk aktivitet. Den
bruges typisk, når en økonomi oplever lav vækst, høj arbejdsløshed eller står over for
en recession. Ekspansiv
finanspolitik involverer enten en stigning i offentlige udgifter, en reduktion i skatter
eller en kombination af begge
dele.
Ekspansiv finanspolitik hjælper med at øge den økonomiske vækst (lukker et negativt
outputgab) ved at øge efterspørgslen
i økonomien. Formålet er at reducere arbejdsløshed, øge produktionen og styrke den
økonomiske vækst. Ved at øge den
samlede efterspørgsel kan regeringen skabe flere jobmuligheder og støtte virksomheder,
hvilket kan føre til en generel
forbedring af økonomiens sundhed og stabilitet.
Ekspansiv finanspolitik kan hjælpe med at lukke et negativt outputgab som set ovenfor.
Herover er eksempel en økonomi uden outputgab, vi forsøger vha. af konjunkturpolitik at ramme denne situation.
Øgede offentlige udgifter ↑:
Regeringen kan øge investeringer i infrastruktur, uddannelse, sundhedsvæsen og sociale
ydelser for at stimulere
økonomien.
Skattereduceringer ↓:
Lavere skatter (indkomstskatter, selskabsskatter, moms osv.) øger den disponible indkomst
for husholdninger og
virksomheder, hvilket fremmer forbrug og investeringer.
Øgede overførsler ↑:
Forhøjelse af overførselsindkomster som arbejdsløshedsunderstøttelse og pensioner kan øge
forbruget ved at give borgerne
mere disponibel indkomst.
Effekterne af ekspansiv finanspolitik kan være betydelige og varierer afhængigt af den
økonomiske kontekst og
politikernes specifikke udformning. Her er nogle af de vigtigste effekter:
Øget økonomisk vækst
Ekspansiv finanspolitik kan stimulere økonomisk vækst ved at øge den samlede
efterspørgsel. Øgede offentlige udgifter og
lavere skatter kan føre til højere forbrug og investeringer, hvilket kan øge
bruttonationalproduktet (BNP).
Reduceret arbejdsløshed
Ved at stimulere økonomisk aktivitet kan ekspansiv finanspolitik skabe flere job. Øgede
offentlige projekter og højere
efterspørgsel efter varer og tjenester kan føre til flere ansættelser i både den
offentlige og private sektor.
Højere inflation
Ekspansiv finanspolitik kan øge inflationen ved at øge den samlede efterspørgsel i
økonomien. Hvis efterspørgslen
overstiger udbuddet, kan priserne stige, hvilket kan føre til inflation.
Forværring af offentlige finanser
Øgede offentlige udgifter og/eller reducerede skatter kan forværre budgetunderskuddet og
øge den offentlige gæld, hvis
de ikke modsvares af tilsvarende indtægter. Dette kan på lang sigt være en udfordring
for de offentlige finanser.
Øget importefterspørgsel
Højere økonomisk aktivitet og forbrug kan føre til øget import af udenlandske varer og
tjenester. Dette kan forværre
betalingsbalancen, hvis importen stiger mere end eksporten.
Forbedret forbrugertillid
Ekspansiv finanspolitik kan forbedre forbrugernes tillid til økonomien. Når
husholdninger og virksomheder oplever øget
økonomisk aktivitet og flere jobmuligheder, kan deres tillid og forbrugsvillighed
øges.
Ekspansiv finanspolitik medfører herover at både nationalindkomsten og inflationen stiger fra Y0 og π0 til Y1 og π1
Ekspansiv finanspolitik medfører herover nationalindkomsten stiger fra Y0 til Y1
Ekspansiv finanspolitik ovenfor f.eks. lavere skatter medfører herover nationalindkomsten stiger fra Y0 til Y1
Ekspansiv finanspolitik medfører herover en forværring af den offentlige saldo fra 0 til 1 til 2.
Ekspansiv finanspolitik medfører stigende beskæftigelse herover stiger fra L0 til L1.
Ekspansiv finanspolitik medfører alt andet lige en stigning i importen grundet den højere efterspørgsel og dermed en forværring af betalingsbalancen.
Danmark under COVID-19-pandemien (2020)
Baggrund: COVID-19-pandemien forårsagede en økonomisk nedgang med høj arbejdsløshed og
nedlukning af virksomheder.
Tiltag: Den danske regering indførte omfattende økonomiske hjælpepakker, der inkluderede
støtte til virksomheder,
lønkompensationsordninger, og øgede offentlige investeringer for at holde økonomien i
gang.
Effekt: Tiltagene hjalp med at reducere arbejdsløsheden og støtte økonomien gennem
pandemien, hvilket bidrog til en
relativt hurtig økonomisk genopretning.
USA under præsident Franklin D. Roosevelt (1930'erne)
Baggrund: USA oplevede den store depression med massiv arbejdsløshed og økonomisk
nedgang.
Tiltag: Roosevelt introducerede New Deal-programmet, som omfattede omfattende offentlige
udgifter på
infrastrukturprojekter, sociale ydelser og støtte til landbruget. Der blev også indført
jobprogrammer som Civilian
Conservation Corps (CCC) og Works Progress Administration (WPA).
Effekt: New Deal hjalp med at reducere arbejdsløsheden og stimulere økonomisk vækst,
selvom det tog tid at fuldt ud
komme ud af depressionen. Det skabte også langsigtede sociale og økonomiske reformer.
USA efter finanskrisen (2008)
Baggrund: Den globale finanskrise forårsagede en alvorlig recession med høj
arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed.
Tiltag: Den amerikanske regering under præsident Barack Obama vedtog American Recovery
and Reinvestment Act (ARRA) i
2009, som omfattede store offentlige investeringer i infrastruktur, uddannelse og grøn
energi samt skattenedsættelser.
Effekt: Tiltagene hjalp med at stimulere økonomien, reducere arbejdsløsheden og sætte
gang i den økonomiske vækst. Der
var dog debat om effektiviteten og omfanget af de langsigtede virkninger.
Kina efter finanskrisen (2008)
Baggrund: Den globale finanskrise påvirkede Kinas eksportdrevne økonomi betydeligt.
Tiltag: Den kinesiske regering lancerede en omfattende stimuluspakke på 4 billioner yuan
(ca. 586 milliarder USD), som
fokuserede på investeringer i infrastruktur, sundhedsvæsen og uddannelse.
Effekt: Stimuluspakken hjalp med at opretholde høj økonomisk vækst og reducere
virkningerne af den globale økonomiske
nedgang på Kinas økonomi.
Japan i 2010'erne (Abenomics)
Baggrund: Japan oplevede langsom økonomisk vækst og deflation i årtier.
Tiltag: Premierminister Shinzo Abe introducerede en økonomisk politik kendt som
"Abenomics," som omfattede ekspansiv
finanspolitik med øgede offentlige udgifter på infrastruktur og sociale programmer, samt
aggressive pengepolitiske
lempelser og strukturreformer.
Effekt: Abenomics bidrog til at stimulere økonomisk vækst og bekæmpe deflation, men med
blandede resultater i forhold
til langsigtet økonomisk reform og gældsstabilisering.